Fysioterapeut til Hospice Sydvestjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialiseret palliation, gerne med teknisk flair. Stillingen er på 33 timer og ledig fra 1 marts 2024
Har du lyst til at arbejde med specialiseret palliation, så kan vi tilbyde et tæt tværfagligt samarbejde, stort fagligt engagement, godt sammenhold samt mulighed for faglig og personlig udvikling?

Har du interesse for den relationelle del af dit fag, hvor du tør udfordre og udvikle dig selv i samarbejde med patienten, de pårørende og dine kollegaer?

Har du interesse for at indgå som en aktiv og engageret medspiller i det tværfaglige samarbejde, med det mål for øje, at skabe bedst mulig lindring, støtte og livskvalitet for patient og pårørende?

Har du lyst til at deltage i udviklingsarbejde med henblik på at skabe ny viden om specialiseret palliation?

  • Så er opgaven som fysioterapeut på hospice måske lige dig!
Om opgaven:
Den specialiserede palliative fysioterapi er oftest kompleks, og har altid øje for det hele menneske. Det vil sige, at som fysioterapeut arbejder man med de fysiske, psykiske, sociale og åndelige/ eksistentielle problemstillinger, som den enkelte ønsker støtte til.

I fysioterapeutens opgaver på hospice er der fokus på afspænding, lejring, massage, lymfe-drænage, træning, teknikker til at mestre dyspnoe m.v. Fysioterapeuten fungerer desuden som forflytningsvejleder og er ansvarlig for undervisning i ergonomi, samt ansvarlig for indkøb og vedligehold af hjælpemidler, i samarbejde med hospices pedel

Fysioterapeuten har overblik over hospices senge og madrasser, og er ansvarlig for undervisning i disse.

Fysioterapeuten stiller sin faglige viden til rådighed bl.a. i den tværfaglige konference, er i stand til at koordinere sit eget arbejde på en fleksibel måde afhængig af patientens behov og samarbejde med de øvrige personaler, der er omkring patienten og de pårørende.

Som fysioterapeut har man det daglige ansvar for hospices weelness område, herunder opfyldning, klorrengøring samt oplæring af nye kollegaer, i brugen heraf.

Hospice Sydvestjylland er en arbejdsplads:

  • Hvor vi har fokus på at gøre livet værd at leve for den enkelte familie
  • Hvor vi udviser respekt for hinanden, hinandens kompetencer og hvor humor er grundlaget for omgangstonen.
  • Hvor vi gør meget for at sikre det gode arbejdsmiljø
  • Hvor du får engagerede og dedikerede kollegaer, der har mange års erfaring og forskellige kompetence profiler
  • Personalegoder i form af sundhedsforsikring, madordning, gruppesupervision
Øvrige oplysninger:
Ansøgningsfrist er den 18 januar 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 4.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Hospicechef Ragnhild Rabjerg på telefonnummer 99440499 eller hos fysioterapeut Anette Lauge på telefonnummer 99440467, eller på www.hospicesydvestjylland.dk , funktionsbeskrivelsen kan let rekvireres.

Det er muligt at komme og se hospice samt høre om stillingen d 10 januar 2024 kl 15.00 – 16.30. Tilmelding senest d 9 januar 2024 på telefon nummer 99440499.









INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hospice Sydvestjylland, Finsensgade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959291

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet