BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, som er ambitiøs, erfaren og en visionær leder, der mestrer at bygge relationer og skabe interne partnerskaber. Unik lederstilling, hvor du i høj grad påvirker 2care4’s digitale transformation på koncernniveau.
Om virksomheden
2care4 er en international virksomhed, der siden grundlæggelsen i 2005 har oplevet en hastig vækst inden for parallelimport af medicin og generisk medicin. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 350 medarbejdere fordelt i Europa og omsætter årligt for mere end DKK 1 mia.
2care4 er præget af stor dedikation og handlekraft, og der arbejdes effektivt med gensidig respekt, og hvor viljen til at lykkes i fællesskab præger hverdagen. Læs mere om 2care4 her.
Om dig og jobbet
Vi søger en erfaren Head of IT til at lede virksomhedens teknologiinitiativer. Som Head of IT får du ansvaret for at styre alle overordnede aspekter af virksomhedens IT- og teknologisystemer, herunder infrastruktur, softwareudvikling og datasikkerhed.
Du får ansvar for vigtige områder bl.a.
- ledelse og support af et team på 14 IT-specialister og -udviklere placeret i Danmark og Polen
- styring af den interne værdikæde ud fra et IT-perspektiv
- IT-sikkerhed
- funktionens overholdelse af GxP-kvalitetsstandarder
- understøttelse af forretningsudviklingen ved at sikre, at IT-infrastrukturen er tilpasset virksomhedens strategiske mål
- ledelse af eksterne IT-leverandører for at sikre, at virksomheden modtager ydelser af høj kvalitet
- budgetansvar for IT-funktionen
- ERP-transformation og interne SQL-projekter
- ledelse af transformationen fra et on-premise setup til en cloudløsning
- understøtte den løbende forretningsudvikling.
Vi ønsker, du kommer med disse kompetencer:
- bachelor-, diplom- eller kandidatgrad i økonomi, datalogi, IT eller et beslægtet felt
- mindst 5 års kontinuerlig erfaring i en lederstilling i en større IT-afdeling
- erfaring med ledelse og udvikling af teams
- kendskab til GxP-kvalitetsstandarder
- erfaring med ledelse af eksterne IT-leverandører
- bred erfaring med ERP-systemer og SQL.
Det primære arbejdssted er hovedkontoret i Esbjerg. 2care4 har som virksomhed etableret en række fleksibilitetsordninger - herunder vil der være mulighed for at arbejde enkelte dage hjemmefra eller fra virksomhedens kontor i Odense.
Stillingen kræver villighed til at rejse ca. 25-30 dage om året, primært til Polen og Tyskland.
Vi har muligheden, vil du gribe den?
Du tilbydes en stilling i en særdeles attraktiv virksomhed, hvor ønsket er, at du både får indflydelse, men også tager ansvar. Yderligere tilbydes:
- et udfordrende og spændende job i en dynamisk virksomhed i vækst
- en konkurrencedygtig lønpakke inklusive pensionsordning, sundhedssikring og andre fordele
- en mulighed for at lede et talentfuldt IT-team og udvikle dine lederevner.
Stillingen refererer til 2care4’s CFO og indgår i virksomhedens udvidede ledergruppe.
Vi søger blandt de bedste og har høje forventninger til dig. Til gengæld får du muligheden for at blive en del af en virksomhed, som har sat kursen mod yderligere international vækst, og som har midlerne, strategien, ambitionerne til at nå målene.
Lad os starte dialogen
Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du opfordres til at kontakte seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 60 88 84 44 eller pr. mail tl@pay-back.dk.
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og eventuelt din ansøgning herunder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/drdwwy/pay-back-specialist-rekruttering-aps/yg4u2g/head-of-it
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859413