BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mit navn er Jeppe. Jeg er 18 år og bor i Esbjerg.
Jeg bor sammen med mine forældre, mine 3 yngre søskende og vores 2 hunde. Jeg er ret glad for dyr og du skal derfor også kunne lide hunde, men også heste. Jeg går nemlig til ridning hver uge og det er noget jeg virkelig nyder, det er derfor vigtigt, at du ikke er bange for heste.
Min humor er ret god – altså hvis jeg selv skal sige det, og jeg elsker at lave sjov. Det ville være skønt hvis du også har den tilgang til hverdagen. For mig er det meget vigtigt at mit handicap ikke bliver en begrænsning for os, så kan du være kreativ inden for de forhold vi arbejder med, er det et kæmpe plus. Nogle gange vil vi skulle få en rund bold ned i en firkantet kasse. :)
At komme ud på ture og udflugter nyder jeg virkelig. Jeg går eksempelvis til svømning, så du er så heldigt at komme med mig i vandet, da du skal ledsage mig til det. Du skal derfor også have kørekort, så vi kan komme ud på tur sammen.
Jeg er i gang med at tage en STU, hvor jeg er i skole 3 dage i ugen.
Om jobbet:
Jeg er multihandicappet og har brug for hjælp til alt. Det er lige fra spisning til personlig pleje og kommunikation. Jeg bruger en øjenstyret computer og andre hjælpemidler til kommunikation. Jeg er en smule langsom i min kommunikation og min latenstid kan være længere end hos mange andre, men det betyder ikke at jeg ikke forstår hvad der foregår omkring mig, jeg har derfor også brug for ro og pauser. Jeg har bare brug for mere tid til at få kommunikeret ud hvad jeg tænker og du skal derfor have en ret god tålmodighed.
Du skal hjælpe mig med at blive forflyttet, jeg har lift, men du skal også kunne hjælpe mig med at komme til at sidde helt rigtig i stolen når jeg er liftet over, så har du små skavanker osv. er det måske ikke hos mig du skal søge arbejde. Du skal kunne være fluen på væggen, men også kunne tage tingene af dig selv. Det er selvfølgelig alt sammen noget vi tager hen ad vejen og noget vi skal finde en balance i sammen, men med god kommunikation om samarbejde, er jeg helt sikker på vi i fællesskab finder den rigtige vej.
Når jeg siger vi, er det fordi min mor Didde er arbejdsleder i min ordning. Det er altså i samarbejde med hende, der bliver holdt samtaler og de daglige arbejdsopgaver bliver aftalt.
Helt lavpraktisk har jeg brug for en hjælper der kan se sig indgå i et team under de vilkår der er beskrevet nedenfor.
Vagtplan:
Min ordning er sat sammen af både socialpædagogiske timer og BPA timer.
- Jeg har i ugen 17 Socialpædagogiske timer. De timer skal dækkes af en uddannet eller studerende inden for det sundhed- og socialfaglige område. Timer skal ligge i tidsrummet 6-17 hverdag, og kommer til at være til en timeløn på 183,55 kr./t. Der er ikke tillæg på de timer.
- Resten af døgnet har jeg BPA timer. De timer er som ufaglært og til en timeløn på 140,26 kr. + tillæg. Lønnen her løntrin 11 og følger Esbjerg kommunes løntakster.
Man skal kunne sig selv i en stilling, hvor man har nogle timer som faglært og resten som ufaglært, da det lige nu er sådan bevillingen hos mig er sat sammen.
Lige nu har vi en studerende ansat, der er fast på en hverdag hver uge og en weekend. Hos os fungerer denne løsning rigtig godt, men kan du se dig selv i en stilling hos os, og du kan se en mulig løsning der er anderledes, må du meget gerne sende det med i en ansøgning - vi er åbne for forslag. Vi har også brug for at du ville kunne hjælpe i forbindelse med sygdom og ferie.
De ledige timer vi har er:
Mandag: (hver uge)
- 00-21.00
Onsdag: (hver uge
- 14.00-21.00
Torsdag: (hver uge)
- 06.30-7.45
- 12.00-20.00
Fredag: (1 gang om måneden)
- 13.30-21.00
Lørdag og søndag: (1 gang om måneden)
- 9.00-21.00
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (mandag til torsdag 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger. Og hvordan du ville kunne se din vagtplan være sammen stykket.
Om BPA support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944356