Juridisk konsulent til energimærkning og CO2-reduktion hos Energistyrelsen

Profilbillede
dato

Har du lyst til at være med til at arbejde for Danmarks grønne omstilling? Vil du bidrage til implementeringen af et nyt EU-direktiv som skal sikre CO2-reduktion fra bygninger? Og kan du se dig selv arbejde med lovforslag og bekendtgørelser?

Så er det måske dig vi leder efter!

Om jobbet Du bliver en del af en tværfaglig enhed, som arbejder med energimærkningsordningen og en række tilskudspuljer. Du vil indgå i enhedens juridiske team og vil samtidig få et tæt samarbejde med enhedens øvrige medarbejdere som f.eks. er ingeniører og digitaliseringskonsulenter.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • at bidrage til implementeringen af et nyt EU-direktiv om nulemissionsbygninger i 2050. Her kommer du med fra starten af processen
  • at udarbejde lovforslag og bekendtgørelser
  • at bidrage til regeringssager, lovforberedende arbejde
  • at yde faglig sparring med kollegaer
  • kvalitetssikre sagsbehandling og
  • håndtere konkrete sager
Du vil få gode kollegaer, en hverdag med humor og godt humør kombineret med en arbejdsplads, der giver plads til livet ved siden af arbejdet.

Herudover vil du indgå i centrets juridiske netværk, som har til formål at opbygge og dele viden på tværs af centret.

Om dig Vi forestiller os, at du er uddannet jurist eller cand.merc.jur., har erfaring fra en politisk ledet organisation, og med embedsmandsrollen – men der er flere veje til succes i stillingen, og vi lægger vægt på dine faglige kompetencer.

Det er en nødvendighed i stillingen, at du kan se jura i samspil med politik og teknik. Derudover ser vi gerne, at du har kendskab til offentlig ret, forvaltningsret og EU-ret, herunder fortolkning af EU-direktiver. Derudover har du, eller har lyst til at få, erfaring med lovforberedende arbejde og at lave lovgivning.

For at sikre et godt match, lægger vi særligt vægt på, at du kan nikke genkendende til flere af disse egenskaber:

  • Struktureret, har øje for detaljen, er grundig af natur og kan levere resultater af høj kvalitet.
  • En stærk kommunikator både i skrift og tale, som med blik for modtageren kan formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og forståelig måde.
  • Nysgerrig med gode samarbejdsevner, både med fagfæller og tværfagligt.
  • Klar på videndeling og faglig sparring, samt har masser af holdånd og godt humør.
Om os Energineutrale bygninger har ca. 45 medarbejdere, der kommer med forskellig baggrund. I enheden arbejder vi med energimærkning af bygninger og puljer til fremme af energieffektivisering i bygninger. Foruden dine nære kollegaer vil du arbejde tæt sammen med kollegaer i andre enheder i styrelsen, der er placeret både i København og Esbjerg.

Vi værner om hinanden, og vægter fagligheden og kollegaskabet højt og har et uhøjtideligt miljø hvor vi er god til at grine sammen. Du vil opleve at få en vigtig rolle, og være omgivet af sparringsparate kollegaer som er gode til både at turde udfordre hinanden og vores måde at gøre tingene på i respekt for vores forskellige fagligheder. vi forventer, at du vil indgå i vores fællesskab. Vores arbejdsform er en kombination af at mødes på kontoret, og arbejde hjemmefra, så hverdagen kan hænge sammen. Herudover har vi fleksible arbejdstider og betalt frokostpause.

Vi har en personaleforening, der laver spændende arrangementer og giver dig mulighed for at være sammen med dine kolleger uden for jobbet. Ordningen er frivillig. Derudover har vi en kantine hvor du kan abonnere på en fast frokostordning.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulenter afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder Ruth Severinsen på telefon 33 92 68 47.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 29. september 2024. Samtaler forventes afholdt henover uge 40 og 41.

Forventet startdato er d. 1. december 2024, eller hurtigst muligt herefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave og besvare en analyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade , 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114662

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet