Juridisk rådgiver til grøn omstilling i Erhvervsstyrelsen i Esbjerg

dato

Er du interesseret i den grønne omstilling og udviklingen af den danske energiinfrastruktur, og vil du hver dag arbejde med højaktuelle problemstillinger, som berører mange dele af vores samfund, så har vi brug for dig til at være med til at løfte opgaverne.

Vi søger en engageret kollega til at give juridisk sparring på gas- og el-området. Du kommer til at samarbejde med kollegaer fra både den tekniske og politiske afdeling, og vil derfor få en stor berøringsflade på tværs af Styrelsen. Du vil også opleve, at vi har en tæt dialog med både ministeriet og EU.

Det tværfaglige samarbejde er særligt karakteristisk, og der vil være stor alsidighed i opgaverne. Det betyder også, at der er rig mulighed for, at du kan være med til at præge din retning ud fra netop dine interesser og kompetencer.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?

Den grønne omstilling og adgangen til energi fylder meget lige nu i samfundet. Det gør det også hos os, og derfor søger vi en kollega til tidsbegrænset ansættelse på 1 år. Der kan opstå muligheder for at stillingen kan blive en fast stilling.

Afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen er beliggende i Esbjerg. Vi er myndighed på flere energiområder, herunder gas og el, hvor vi bidrager til kontrol og udvikling af projekter, anlæg og installationer.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og meningsfuldt job i en organisation, der er drevet af engagement, og hvor vi aktivt bidrager til et bæredygtigt samfund
  • Ansættelse i et juridisk team, hvor du får 7 dygtige og engagerede kolleger
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor opgaverne har stor politisk bevågenhed
  • Mulighed for at arbejde med innovative projekter inden for den grønne omstilling
  • Mulighed for udvikling af dine personlige og faglige kompetencer
  • En energisk og inkluderende arbejdskultur med fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid (mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen)
  • Søde, sjove og hjælpsomme kolleger.
  • Gode arbejdsvilkår i moderne kontoromgivelser med havudsigt
Dine opgaver

Din primære opgave bliver sammen med gode kolleger at hjælpe vores tekniske kolleger. De ved en masse om gas- og elsikkerhed. Du ved en masse om jura og sagsbehandling. Når den tekniske og den juridiske faglighed slår sig sammen opstår de gode løsninger. Det betyder, at du skal være interesseret i forvaltningsretten, så du kan guide dine kolleger igennem en god sagsbehandling – også når sagerne presses af forskellige interesser fra omverdenen. Sagerne kan omhandle både store energiprojekter eller mindre anlæg og installationer, og de juridiske problemstillinger kan være mangeartede. Fælles er dog, at du kommer til at dykke ned i de regler, som skal danne rammen for sikkerheden og udviklingen af el- og gasområdet.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet jurist med erfaring inden for sagsbehandling. Er du nyuddannet kan du også komme i betragtning, hvis du har ben i næsen. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med grøn energi, f.eks. el, gas eller relaterede tekniske områder, men det er ikke et krav, for der bliver taget godt hånd om din oplæring. Gode kommunikationsevner er et must, og du skal trives i at skabe relationer og indgå i tværfagligt samarbejde.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og dit CV via linket senest den 29. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25, hvor der indgår personlighedsanalyse og logisk test i 2. samtalerunde.

Vi forestiller os at få dig som ny kollega fra 1. august 2026.

Du bliver ansat på gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til kontorchef Evy Boe Madsen, tlf. 25 10 39 23.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen, tlf. 91 33 40 75.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Erhvervsstyrelsen i Esbjerg, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d7e27354-43a6-4b81-a439-b1cd3be7a0a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet