BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliver du motiveret, når dit bidrag får styrelsen til at fremstå professionel, en leder til at shine, eller dine kolleger til at performe på et højere niveau?
Du løser store og små opgaver. Fælles for dem alle er, at de indgår som brikker i det strategiske og politiske puslespil, som udgør Sikkerhedsstyrelsens opgaver.
Vi søger en medarbejder, der sammen med de nærmeste kolleger i Ledelsessekretariatet skal være med til at eksekvere på vores strategiske ambitioner, som bygger på en stærk drift, strategiske og politiske målsætninger og en velfungerende organisation. Nationale og EU-politiske dagsordner, kunder og interne interesser sætter rammerne, og du evner at balancere alle aspekter, så vores opgaver skaber værdi for samfundet og vores kunder. At skabe samfundsværdi er vores vigtigste opgave.
I Sikkerhedsstyrelsen arbejder vi igennem markedsovervågning og tilsyn for at skabe et sikkert samfund og en tryg hverdag for borgere og virksomheder. Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ansvar for teknisk sikkerhed i Danmark. Markedsovervågning, tilsyn og godkendelser er vores kerneopgaver.
Du bliver en del af Ledelsessekretariatet i afdelingen Ledelse og Politik, der tæller 17 medarbejdere med reference til kontorchef Karen Dahl Nielsen. Afdelingens opgaver spænder vidt fra ledelses- og direktionsbetjening, politikudvikling, strategi, projektledelse til organisationsudvikling og HR. Fælles for os alle er, at vi deler passionen for at gøre en forskel for Danmark og for organisationen – og for at være ganske tæt på dér, hvor beslutninger bliver truffet.
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at arbejde særligt tæt sammen med dine kolleger i ledelsessekretariatet. Du har dine egne opgaver, som du løser selv, sammen med kolleger i hele Sikkerhedsstyrelsen eller i samarbejde med ledelsen. Din arbejdsdag vil især gå med:
- Facilitering og processer. Du faciliterer og leverer sikre processer, hvor du har udtænkt processen fra start til slut. Deltagerne mærker dit engagement, og det smitter af. Du er komfortabel for bordenden af en proces, uanset om deltagerne er husets ledere eller faglige kolleger.
- Katalysator for resultater. Du spotter forbedringspotentialer og tager handling på dem. Du undersøger, sammenfatter i et skriftligt oplæg, præsenterer og eksekverer. På den måde følger du en sag fra ide over behandling i ledergruppen, og til den skal føres ud i livet, eksempelvis når et nyt onboardingprogram skal evalueres, eller potentialet for anvendelse af AI i styrelsens arbejde skal undersøges.
- Ledelsens forlængede arm. Du understøtter ledelsen, der hvor de har brug for det. Du er klar på, at kun få opgaver bliver rutine, og du bruger dine generalistkompetencer og dit kendskab til organisationen, når du omstiller dig fra den ene opgave til den næste. Du kan eksempelvis få til opgave at lave trivselsundersøgelser, koordinere besøg af eksterne gæster eller sætte aktiviteter op til en fælles medarbejderdag.
Som vores nye kollega får du brug for din store viden om organisation, menneskelig forståelse og evnen til at sætte dig ind i nye opgaver. I den særlige position som tæt samarbejdspartner med ledelsen, udviser du en høj grad af loyalitet, ordentlighed og gennemslagskraft.
Du passer perfekt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i dette signalement:
- Du arbejder struktureret og skaber overblik. Du navigerer sikkert rundt mellem dine mange arbejdsopgaver, og du har overskud til at ændre kurs, når direktion eller ledelse har akut behov for et oplæg, en status eller hjælp til fremdrift på strategiske mål. Du er med til at skabe rammerne for, at ledelsen lykkes i deres opgaver.
- Du har nysgerrigheden og modet til at finde de bedste løsninger. Du er fuld af initiativ og er ikke typen, der sidder og venter på handlingsanvisninger. Tværtimod har du stort drive og tager gerne ansvar for en opgave.
- Du er relationsskabende og ved, at samarbejde er den bedste strategi. Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen, og du er vellidt for det. I løbet af en arbejdsdag har du kontakt med mange forskellige personer, og du møder dem alle med et smil og med en grundholdning om, at kollegaer spiller hinanden gode gennem sparring og videndeling.
Vi vil gerne have dig som ny kollega fra den 1. marts 2024.
Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest den 17. januar. Vi forventer at afholde samtaler den 23. januar og 2. samtaler den 25. januar. Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation med tiltrædelse pr. 1. marts 2024.
Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Karen Dahl Nielsen tlf.: 25 10 39 10 eller PA Rikke Peel Laumark på 25 10 39 98. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen tlf.: 91 33 70 45.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966545