Sikkerhedsstyrelsen overgår pr. 1. januar 2026 til at blive afdelingen 'Markedsovervågning' under Erhvervstyrelsen som led i en organisationsændring. Både arbejdssted og arbejdsopgaver forbliver uændrede.
Vil du være med til at skabe visuelt stærk og målrettet kommunikation, der gør Danmark mere trygt og sikkert og som samtidig brander Erhvervsstyrelsen?
I Erhvervsstyrelsen søger vi nu søger en kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat – en kollega, der især kan styrke os på video, sociale medier og visuel formidling. 1. januar 2025 blev Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen sammenlagt og det er markedsovervågningsafdelingen i Esbjerg, som beskæftiger med produktsikkerhed, sundhed og energi, at din kommende arbejdsplads ligger.
Vi leder efter dig, der brænder for det visuelle Hvordan får vi unge til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, når det f.eks. kommer til fyrværkeri, tatovering, puff bars eller lattergas? Hvordan gør vi komplicerede regler forståelige for virksomheder og borgere? Og hvordan ændre vi forbrugeradfærd gennem visuelle kampagner?
Hvis du kan svare på det – og formidle det i levende billeder, dynamiske SoMe-formater og visuelt stærke greb – så er det måske dig, vi mangler.
Hvad kommer du til at lave? Du bliver en del af et team, der arbejder kreativt og proaktivt med kommunikation på tværs af platforme. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- udvikle, filme og producere videoindhold, der kan leve både på sociale medier og i kampagner
- skabe visuelt skarpt SoMe-indhold, der engagerer målgrupperne – især de unge
- omsætte faglig viden til grafiske og visuelle formater, der gør budskaberne lette at forstå
- deltage i pressearbejdet: finde historier, hjælpe med vinkler og sikre præcise svar i dialogen med medierne
- samarbejde tæt med faglige eksperter og omsætte deres viden til formidling, der kan ses, mærkes og deles
- bidrage til øvrige kommunikationsopgaver i teamet, både eksternt og internt
Om dig Vi forestiller os, at du:
- er erfaren i videoformidling – fra idé til optagelse, redigering og færdigt output
- har erfaring med sociale medier og ved, hvordan man skaber indhold, der fanger
- tænker i billeder, form, rytme og målgruppe – og har et sikkert visuelt blik
- har en relevant uddannelse: kommunikatør, journalist, cand.com, cand.ling.merc. el.lign.
- er nysgerrig på AI og nye digitale muligheder
- trives i samarbejdet med mange fagligheder og kan få komplekst stof ned på øjenhøjde
- arbejder selvstændigt, energisk og med både gåpåmod og humor
Din kommende arbejdsplads Du bliver en del af Kunder og Kommunikation – afdelingen med ansvar for både ekstern og intern kommunikation. Vi arbejder strategisk og kreativt med at skabe størst mulig samfundsværdi i vores indsatser, og vi går gerne nye veje i vores formidling.
Du får arbejdsplads i vores moderne kontor i Esbjerg – med mulighed for delvist hjemmearbejde.
Praktisk Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. marts 2026. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
• Kommunikationskonsulent Anders Kringelholdt, tlf. 29 23 96 43
• Kommunikationschef/kontorchef Christian Pors Sagen, tlf. 25 43 16 10
• Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, kan du kontakte HR rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen tlf. 91 33 45 70.
Ansøgningsfrist den 15. januar 2026
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 4 og 5
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aa2c5fc0-daeb-4e9e-8712-faab85e01edf