BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mon en fremtid som put-i-kurv ninja? Eller besidder du en god portion nysgerrighed indenfor udstyr til baby og børn? Har du en stærk portion købmandskab i maven? - Så er det lige dig, vi mangler i vores indkøbsteam.
Hvem søger vi?
Vi leder efter dig, der vil tage det primære ansvar for vores udstyrskategori - dermed få stor indflydelse og kontaktflade indenfor produktgrupper som babyalarmer, autostole, alt til spisetid, pusletid, sengetid mv. hvilket betyder at du konstant har fokus på gennem salg, udfald og statistik.
Med hjælp fra Sociale medier, statistikker, trends og forbrugeradfærd, skal du løbende holde øje med de enkelte brands og produkters performance og justere varemikset herefter.
Stillingen vil give dig mulighed for at skabe synlige og gode resultater i en vækstorienteret virksomhed.
Sideløbende udvikler vi løbende på vores datastruktur, og i egne udviklede systemer skal du hjælpe med, at vi i afdelingen altid er foran på vores ordredata.
Hvordan kommer min arbejdsdag til at se ud?
Du bliver en del af et super stærkt, professionelt indkøbsteam bestående af 5 fuldtidsansatte kolleger. Ancienniteten hos dine kommende kolleger er høj, og det betyder for dig, at den kompetente hjælp blot er et skrivebord væk.
Dine arbejdsopgaver bliver alsidige, og kommer bl.a. til at være:
- Indkøbsordrer ud fra statistik (Excel eller leverandørens B2B)
- Opfølgning på indkøbsordrer, levering og datagodkendelse
- Opfølgning på leverandørperformance og prisforhandlinger
- Daglig kontakt med leverandører og kollegaer
- Databaseret sortimentsopdateringer, herunder prisjusteringer, sortiments gennemgang, minimumsbeholdninger, pakkestørrelser, håndtere indkøbsdata
- Ad hoc-opgaver
Vi ser desuden rigtig gerne, at du:
- Kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Det er et krav, at du er 100% fortrolig med Excel - Fx. Power Pivot og data modeller.
- Er super struktureret og har en god talforståelse
- Kommunikerer på dansk og engelsk i både skrift og tale
- Er mødestabil og kan arbejde effektivt inden for egne områder
Der kan være mange veje ind til stillingen. Vigtigst for os er, at du er lærenem, strategisk og datadrevet. Masser af gå-på-mod og i særdeleshed besidder lysten til at blive en del et vanvittigt stærkt indkøbsteam.
Kids-world tilbyder dig:
Vi er en virksomhed med værdierne på plads. Vi har en stor respekt for hinanden, og vi rykker alle sammen frem i bussen, når det er nødvendigt. Vi står sammen om arbejdspladsen, og vi hjælper, hvor end det er nødvendigt. Vi har hjertet med i alt, vi foretager os, og dét vil du komme til at mærke helt fra start.
Vi har frokostordning, som du til en fordelagtig pris kan blive en del af. Kaffe/the samt frugt er også til fri afbenyttelse. Vi har en gennemgående jysk nede-på-jorden omgangstone og elsker, når tingene kan løses med gensidig respekt og forståelse.
Du bliver ansat under HK´s overenskomst, og hos os får du bl.a. pensionsordning, fritvalgskonto, mulighed for sundhedsforsikring, 5 feriefridage samt mulighed for fordelagtige køb i shoppens varesortiment.
Er du den, vi søger?
Skal du have den ledige plads i vores indkøbsafdeling, skal du blot sende din ansøgning og dit CV til jobs@kids-world.dk og det er vigtigt, at du i emnefeltet skriver 'Indkøber/data'.
Vi venter i spænding på at høre fra dig, og ser frem til at læse din ansøgning og CV.
For at vi ikke spilder hinandens tid, vil vi gerne have, at du inkluderer dit forventede lønniveau.
Stillingen er en ordinær ansættelse på fuldtid.
Grundet sommerferie forventer vi at afholde jobsamtaler slut juli 2024
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os pr. telefon +45 32 17 35 75 spørg efter
Lene (HR) eller Annette (Afdelingsansvarlig) eller på jobs@kids-world.dk
Alle ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Kids-world - lær os lidt at kende.
Kids-world er en familiedrevet virksomhed, der i dag er en af Danmarks største online forhandlere af tøj, legetøj, sko og interiør til børn og unge. Hos Kids-world skal det være nemt og tilgængeligt at finde alt, som familien har behov for.
Vores fokus er at være en nærværende webshop, som konstant imødekommer kundernes ønsker og behov, når de handler online. Vi har gennem flere år været familiens foretrukne og største shopping-univers.
Kids-world har 100 medarbejdere, som alle arbejder hver dag for at kunne levere den bedste service til alle vores kunder i både ind- og udland.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kids-World, Smedevej, 6710 Esbjerg V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083360