BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at give de kommende studerende på din uddannelse den bedste start på studiet? Som koordinerende tutor spiller du en afgørende rolle i at skabe en god introduktion og overgang til universitetsuddannelsen.
Vi søger 1 koordinerende tutor for årgang 2024 på JURA, SDU Esbjerg.
Hovedopgaver:
- Bidrage til at forberede og afvikle det planlagte introprogram
- Være med til at hverve frivillige tutorer, der tilknyttes som praktisk og social støtte
- Være rollemodel, der støtter nye studerende på en positiv, inkluderende og respektfuld måde
- Sikre koordinering med uddannelsens øvrige aktører i studiestarten
Som koordinerende tutor ansættes du af Instituttet Erhverv og Bæredygtighed. Du vil i din opgaveløsning referere til instituttets rekrutterings- og trivselsmedarbejder, og indgå i et tæt samarbejde med studiets faglige vejleder.
Du skal søge stillingen, hvis
- Du har et særligt drive og engagement for at gøre studiestarten så god som mulig
- Du er imødekommende, kan samarbejde i en gruppe og sætte skub i sociale tiltag
- Du er selvstændig, struktureret og ansvarsbevidst
- Du kan lide at motivere og udvikle andre mennesker - og sprede godt humør
- Du tør at bede om hjælp, hvis du er i tvivl eller har brug for sparring
- Du trives i underviserrollen. Tidligere erfaring med vejledning eller undervisning er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen
Rollen som koordinerende tutor
Rollen som koordinerende tutor begynder med en planlægningsfase fra maj og frem til afviklingen af studiestart. Det forventes, at den koordinerende tutor deltager aktivt, forbereder sine oplæg og opbygger en tryg og tillidsfuld relation til sit hold og gruppen af frivillige tutorer.
Hvem kan søge?
- Du skal være indskrevet som studerende på SDU
- Du har bestået første semester af din uddannelse
Ansøgning
En komplet ansøgning består af følgende i Adobe PDF:
- Motiveret ansøgning på 1 side, hvor du beskriver din motivation for at søge og hvordan du kan gøre en forskel. Giv gerne konkrete eksempler på, hvordan du kan bidrage og få dine særlige styrker i spil.
- CV
- Eksamensudskrift (seneste)
Ansættelsessamtaler
Efter ansøgningsfrist behandles alle ansøgninger og der gennemføres korte ansættelsesinterviews på 15-20 min. Interviews vil foregå hurtigst muligt efter ansøgningsfristen. Du vil blive indkaldt til en eventuel samtale via din SDU studentermail.
Ansættelse og lønforhold
Ansættelsen finder sted fra 1. maj 2024. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. september 2024. Den koordinerende tutor aflønnes for i alt 30 timer.
Spørgsmål til stillingen
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutterings- og trivselsmedarbejder Pernille List, plist@sam.sdu.dk.
Ansøgningsfrist 25. april 2024
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028782