Kreativ Foto- & Tekstmedarbejder til Kids-world i Esbjerg
Elsker du at gøre rå produktbilleder salgsklare i Photoshop, og kan du skrive knivskarpe produkttekster? Vi søger en effektiv og detaljeorienteret kollega til vores foto/tekst afdeling.
Hos Kids-world handler det om at få varerne hurtigt og flot online. Din opgave bliver at sikre, at alt fra sko til LEGO-sæt bliver præsenteret perfekt for vores kunder.
Dine primære opgaver:
Du får pc’en som din nærmeste makker, og din dag vil typisk være fordelt med 75% fokus på foto/redigering og 25% på at skrive produkttekster.
Produktfoto & Billedredigering: Du tager professionelle billeder på vores udstyr og bliver mester i at redigere dem til perfektion i Photoshop eller andet billedredigeringsprogram.
Produktbeskrivelser: Du skriver fængende og præcise tekster, der fanger de vigtigste detaljer.
Leverandørkontakt: Du sikrer i samarbejde med vores leverandører, at vi har alt det nødvendige materiale klar til shoppen.
Ansvar & Workflow: Du trives med at have mange bolde i luften og tager ejerskab over, at varen bliver klar til online salg.
Din arbejdsdag kan være ensformig i vores højsæsoner – men vi krydrer det med kage og godt humør.
Hvem er du?
Vi leder efter en teamplayer, der kan arbejde selvstændigt og systematisk. Vi forestiller os, at du:
Er passioneret omkring Billedredigering og har et skarpt visuelt øje.
Har tidligere erfaring med Photoshop eller lignende.
Er stærk i dansk retstavning og kan formulere dig fejlfrit.
Er struktureret og kan bevare overblikket i et højt tempo.
Er kreativ, men forstår også værdien i gode rutiner.
Hvad får du hos os?
Du bliver en del af et kreativt team på 7 personer i en familieejet virksomhed med 107 engagerede kolleger. Vi er en virksomhed med hjertet på rette sted – og det vil du mærke fra dag ét. Hos os står fællesskabet stærkt. Vi har høje ambitioner og store planer, men vi har også humor, hygge og hjælpsomhed med i hverdagen.
Vi tilbyder:
Tryghed: Fast stilling på 37 timer under HK-overenskomst (pension, fritvalgskonto og sundhedsforsikring).
God energi: En flad organisation med en jysk nede-på-jorden omgangstone og masser af grin.
Personalegoder: Lækker frokostordning til en fordelagtig pris, fri frugt/kaffe, sociale arrangementer og gode personalerabatter på shoppen.
Det praktiske
Arbejdssted: Vores domicil i Esbjerg.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt efter vagtplan.
Opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgning: Send dit CV og ansøgning til jobs@kids-world.dk – mærk emnefeltet ”Foto/tekst medarbejder”. Og send meget gerne portefølje med tidligere arbejde med.
Vi holder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette profil.
Har du spørgsmål? Kontakt Webshopkoordinator Marie på tlf. 32173575
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Kids-World ApS, Smedevej, 6710 Esbjerg V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/34c324ce-dc43-4033-a1fa-7216e8c36bb5