Kundeservicemedarbejder til alarmcentral på aften- og nathold

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med telefonisk kundeservice? Trives du i en rolle hvor du ud fra klare rammer skaber gode kundeoplevelser? Og har du lyst til at blive en del af et unikt fællesskab, som sammen ”passer på” Danmark? Så er du måske vores nye kollega i teamet.


Gør som dine 120 kolleger – sammen sikrer vi tryghed

Du får en afgørende rolle i at skabe tryghed for vores kunder, som kan være både privatpersoner og erhverv. Du skal derfor have lyst til at hjælpe mennesker, et godt overblik, skarp reaktionsevne og være i stand til at træffe hurtige beslutninger i kritiske situationer ud fra de guidelines, som findes i vores systemer og er aftalt med kunden på forhånd.

Dine primære opgaver bliver:

  • Overvågning af alarmanlæg og live-video
  • Håndtering af opkald til/fra både kunder og samarbejdspartnere
  • Sikring af en hurtig og tryg behandling ud fra den af kunden bestemte guideline

Fælles for opgaverne er hurtig og korrekt alarmbehandling. Derfor er det vigtigt, at du er drevet af at yde god kundeservice og at løfte i flok sammen med dine kolleger. Det betyder, at du arbejder med professionalisme, hjælpsomhed og en omstillingsparathed, som betyder, at vi hurtigt kan reagere.

Bliv en del af et unikt fællesskab

Du bliver en del af et aften- og natteam på 14 dygtige kolleger, som har sin egen Driftsleder. Dine kolleger står alle klar til at byde dig velkommen, og der vil altid være mulighed for sparring og support ligesom vi lægger stor vægt på en grundig oplæring. Din succes i stillingen afhænger af vores kunders tilfredshed, og derfor skal du finde det motiverende, at målinger og opfølgninger er en naturlig del af hverdagen med det formål, at vi hele tiden kan forbedre vores serviceniveau.

Det er vigtigt, at du trives i en dynamisk arbejdsdag, hvor tempoet kan være højt, da korrekt og hurtig service altid er førsteprioritet hos os. Vi lægger vægt på, at du har IT-flair og er dygtig til at afdække sammenhæng i opgaveløsningen; for os betyder det, at du kan læse en guideline, forstå og agere ud fra den samt formidle den i et letforståeligt sprog for kunden.

Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med kundeservice
  • Erfaring med natarbejde er en fordel men vigtigst er, at du har taget stilling til, at natarbejde er en holdbar løsning for dig
  • AMU-kursus ”Grundlæggende Vagt” er en fordel

Stillingen er på 28/32 timer pr. uge med timerne placeret ca. kl. 15.00 – 07.00 på hverdage samt hver 2. weekend. Der skal vises straffeattest ved en ansættelsessamtale.

Vi investerer i dig og tilbyder

Et job med klare rammer, en fast vagtplan hvor du har ”fri når du har fri” og et stærkt kollegafællesskab. Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem Tekniq og HK Privat samt med pension og sundhedsordning. Desuden er vi en arbejdsplads, som vægter rummelighed og socialt ansvar, og vi prioriterer trivsel højt i dagligdagen og gennem særlige tiltag i løbet af året.

Er du interesseret?

Send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os.

Ansøgningsfrist er 16.08.2023. Vi arbejder dog målrettet på at finde den rette kandidat, hvorfor vi afholder ansættelses­samtaler løbende. Så tøv ikke med at ansøge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jesper Bessman på jbn@djk.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Den Jyske Kontrolcentral A/S, Lindevej 8, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://denjyskekontrolcentralas.hr-on.com/show-job/156796?linkref=124078&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879683

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet