Ledelsesbetjening på strategisk niveau i Syd- og Sønderjylland- Få en central rolle i UC SYDs Ledelsessekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med ledelsesbetjening på strategisk niveau i Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution? Motiveres du af at arbejde tæt på maskinrummet, hvor de centrale beslutninger tages? Så er jobbet i UC SYDs Ledelsessekretariat måske noget for dig.

Den ledige stilling er i Ledelsessekretariatet, der består af fem forskellige teams; team Administration og Systemer, team Forskning, EVU og Projekter, team HR, team Strategi, Direktion og Kvalitetssikring og team Uddannelsesbetjening. Fælles for alle teams er, at der arbejdes med ledelsesbetjening og understøttelse på forskellige niveauer.

Den ledige stilling er placeret i Ledelsessekretariatet, hvor der er i alt 18 medarbejdere. Du vil referere til sekretariatschefen. Det er ikke afklaret i hvilket team, du vil skulle ansættes, da det afhænger af dine kvalifikationers match med resten af Ledelsessekretariatet.

Dine opgaver:
Dine opgaver kan bl.a. være;

  • Sagsfremstillinger, notater og beslutningsoplæg
  • Betjening af direktion, chefer og ledere
  • Evalueringer og rapporter
  • Analyse og bearbejdning af data (fx om udvikling i antal studerende mv.)
  • Planlægning og koordinering af diverse mødefora
  • Tværgående projekter og eksterne partnerskaber
Dine kompetencer:
Du besidder stærke grundlæggende akademiske kompetencer og har en relevant universitetsuddannelse på kandidatniveau. Har du erfaring fra en lignende centralt placeret funktion - gerne i en politisk styret organisation - er det en fordel.

Vigtigst er det, at du:

  • Er analytisk stærk
  • Er i stand til konstruktivt at arbejde dig ind i nye opgaver – arbejdsopgaver er foranderlige, og vores hverdag er under udvikling
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er lyttende og har gode samarbejdsevner
  • Kommunikerer godt på skrift og i tale
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Er god til at fornemme organisationens behov
  • Trives med både drifts- og udviklingsopgaver
  • Har lyst til at arbejde på en stor uddannelsesinstitution
Om afdelingen
Ambitionerne og humøret er højt i Ledelsessekretariatet. Trods intensive perioder lægger vi vægt på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du kommer til at indgå i en hverdag præget af en uformel stemning tæt på den øverste ledelse, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og faglig sparring og udvikling.

Ledelsessekretariatets kerneopgave er at yde professionel ledelsesunderstøttelse for at sikre de studerende uddannelser af højeste kvalitet til gavn for samfundet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en fast stilling på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt eller fra den 1. august 2024. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Dit arbejdssted vil være Campus Esbjerg. Men du vil også indimellem skulle deltage i møder og lignende på vores øvrige campusser i Kolding, Haderslev og Aabenraa.

Der er mulighed for hjemmearbejde.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Signe Aaskov Kold på telefon 2818 6653.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. juni 2024 kl. 12.00, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 26. juni 2024.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

UC Syddanmark, Esbjerg, Degnevej , 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066778

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet