Ledende overlæge til udvikling af Klinisk Onkologi på Esbjerg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle Klinisk Onkologi på Esbjerg Sygehus, så er her en enestående mulighed. Vi søger en ledende overlæge, der vil være med til at udvikle ambulatoriet på Esbjerg matriklen til gavn for flere patientgrupper med mulighed for behandling i deres nærområdet. Onkologisk ambulatorium, varetager for nuværende medicinsk behandling af følgende sygdomme:

  • Brystkræft i alle stadier
  • Tyktarms- og endetarmskræft i forebyggende behandling
Strålebehandling foregår ikke på Esbjerg Sygehus, men sker i tæt samarbejde med Sygehus Lillebælt, Vejle.

Afdelingen har desuden en senfølge klinik.

Den lægelige bemanding består af 1 overlæge/professor, 2 overlæger ansat på matriklen samt læger fra Vejle i udefunktion. Sygeplejesker, specialeansvarlig sygeplejerske, projektsygeplejerske, samt psykolog og forskningssygeplejerske er alle ansat på matriklen. Afdelingen er aktive inden for klinisk forskning, og deltager løbende i nationale og internationale forskningsprojekter samt har initieret egne forskningsprojekter.

Vi er et team der vægter det gode arbejdsmiljø højt, som arbejder målrettet, selvstændigt med høj faglighed, effektivt og med godt humør. Vi bestræber os på en kultur, hvor vi samarbejder og i fællesskab løser ambulatoriets opgaver til størst mulig gavn for patienter og deres pårørende

Afdelingsledelsen vil stå for den overordnet ledelse, drift og økonomi. Du forventes i det daglige i samarbejde med Oversygeplejersken at varetage den daglige ledelse i afdelingen, fagligt i forhold til såvel kvalitetssikring og udvikling af de gode patientforløb også i fremtiden.

Den lægelige ledelse på cheflæge niveau varetages indtil videre fra Sygehus Lillebælt, Vejle. Fra årsskiftet ønskes etableret en selvstændig afdeling, men med fortsat tæt samarbejde med Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt for at kunne tilbyde en brede vifte af behandling til lokalområdets patienter. Generelt prioriteres kvalitet og udvikling højt i afdelingen.

Den ledende overlæge vil indgå i det daglige kliniske arbejde i ambulatoriet.

Vi ønsker, at den ledende overlæge har følgende kvalifikationer:

  • Er speciallæge i klinisk onkologi med solid klinisk erfaring
  • Besidder gode samarbejdsevner og bidrager som positiv ressource i afdelingen
  • Aktiv i at sikre fortsat høj kvalitet i patientbehandlingen
  • Indgår i tværfagligt samarbejde og fortsat udvikling af dette
  • Arbejder løsningsorienteret i diverse mødefora
  • Har gode kommunikative færdigheder
  • Kan skabe et trygt, positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og udvikle sig
  • Har ledelseserfaring og/eller erfaring med organisering og koordinering af arbejdsopgaver og lyst til at tage ledelsesmæssigt ansvar i tæt samarbejde med afdelingsledelsen
  • Har betydelig erfaring med videnskabeligt arbejde
  • Er handlekraftig og har respekt for og indblik i alle faggruppers bidrag til den fælles opgaveløsning
  • Er målrettet, visionær og har evne til at motivere og inspirere andre
I det daglige refererer den ledende overlæge til afdelingsledelsen i form af cheflæge og chefsygeplejerske.

Ansøgning:
Ansøger bedes udfærdige motiveret ansøgning og forholde sig konkret til de syv lægerollekompetencer. Overlæge bedømmelses skema (skrivbar pdf eller link regionsyddanmark)bedes udfyldt og indsendt, da der vil blive fortaget faglig overlægebedømmelse på baggrund heraf.

Ansøgningen bedes vedlagt CV samt publikationsliste.

Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Ansøgningsfrist:
3. september 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 11. september 2024.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 eller efter aftale.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Christina Tinghus på mail: christina.tinghus@rsyd.dk, telefon 79185438; Chefsygeplejerske Betina Funder Jeppesen på mail: Betina.Funder.Jeppesen@rsyd.dk, telefon 23744896



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092081

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet