Leder for sales excellence team hos VIKING - skab kommerciel succes og sikkerhed globalt

dato

JOIN VIKING - and help build a safer world

Har du erfaring med ledelse, salgsprocesser og udvikling af kommercielle værktøjer? Vil du være en nøgleperson i at drive salgseffektivitet og udvikling i en international virksomhed?

Så er du måske VIKINGs nye Sales Excellence Teamlead.

Hos VIKING prioriterer vi kvalitet og sikkerhed højt. Vores mission er klar – vi beskytter og redder menneskeliv over hele verden, og det afspejles i vores høje ambitionsniveau.

Vil du med på holdet?
Med base på hovedkontoret i Esbjerg er Sales Excellence et team bestående af fire engagerede kolleger.
Du vil referere direkte til Vice President Products, Marketing & Strategy.

Som Sales Excellence Teamlead vil du stå i spidsen for vores Sales Excellence team og være ansvarlig for at udvikle og implementere værktøjer og processer, der forbedrer effektiviteten og skaber værdi for VIKINGs salgsorganisation. Dit ansvarsområde omfatter blandt andet udvikling af kompetencer, kommercielle systemer og strukturer.

Om stillingen
Som en del af Sales Excellence-teamet vil du få en central rolle med det kommercielle ejerskab for VIKINGs CRM-system. Du vil være ansvarlig for koordinering og prioritering af udviklings- og optimeringsaktiviteter i tæt samarbejde med IT og eksterne konsulenter. Dette inkluderer træning af brugere og optimering af arbejdsgange gennem CRM-systemet. Af opgaver kan også nævnes;

  • Ledelse og deltagelse i salgsrelaterede og tværorganisatoriske projekter med fokus på at optimere og strømline processer samt datahåndtering.
  • Drive VIKINGs årlige kundetilfredshedsundersøgelser og varetager ejerskabet af processer og politikker relateret til Customer Loyalty Score, som skal harmoniseres på tværs af organisationens surveys.
  • Tæt sammen med Global Sales i hovedkvarteret og de regionale salgskontorer.
  • Planlægning og facilitering af sales seminars for nye sælgere i VIKING, hvor der sikres en grundig onboarding og introduktion til de processer og værktøjer, der understøtter deres daglige arbejde.

Derudover indebærer rollen ansvaret for koordinering og prioritering af afdelingens opgaver og projekter samt ledelse af teammedlemmer og tre student assistants i Analytics.

Du får naturligvis en grundig introduktion og sparring, så du er godt klædt på til at varetage rollen.

Din profil
Vi søger en person med en stærk kommerciel baggrund og erfaring med salgsoptimering. Du trives i et miljø, hvor samarbejde og forandringsledelse er i fokus. Erfaring med CRM-systemer, salgsprocesser og projektledelse er afgørende, og ledelseserfaring er en klar fordel.

Da vores koncernsprog er engelsk, forventer vi, at du behersker både dansk og engelsk på højt niveau.

VIKING tilbyder
Hos VIKING bliver du en del af en international virksomhed med en stærk kultur, der værdsætter innovation, samarbejde og udvikling.

Vi tilbyder en stilling, hvor du kan gøre en reel forskel for både teamet og organisationen som helhed. Arbejdskulturen er præget af fleksibilitet, en uformel tone, positiv energi og stærk teamånd.

Vi har en stærk kultur og sætter pris på den enkelte medarbejders bidrag. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og tilbyder unikke karrieremuligheder i en international organisation.

Du bliver en del af en organisation, hvor din indsats gør en reel forskel.

Har du lyst til at blive en del af VIKING?
Hvis du vil være med på holdet og gøre en forskel som vores nye Sales Excellence Teamlead, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi gennemgår ansøgninger løbende.

Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi gør opmærksom på, at der er tale om et barselsvikariat på et år.

For yderligere information: www.VIKING-life.com

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Danmark Henriette Sørensen på mobil +45 2943 3604.

JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIKING Life-Saving Equipment A/S, Sædding Ringvej, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/68391d10-a207-49f9-98a3-8e6a14e4f4ed

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet