BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger Teamleder til vores afdeling for overfladebehandling
- Kan du se dig selv som daglig teamleder for et overfladebehandlingsteam?
- Vil du være med til at sikre at kvaliteten altid er i top?
- Og har du lyst til at være med til at udvikle afdelingen?
”Du kan se frem til en spændende stilling i en større koncern med en masse gode og dygtige kolleger. Du vil opleve en unik kultur, hvor vi samarbejder. Og hvor vi også har det sjovt udenfor arbejdstiden,” fortæller Head of HR Line Vesterager.
Bliv en del af et stærkt team
Du vil som Teamleder være ansvarlig for at produktionen kører. Du vil have den daglige ledelse af et team på i dag 3 medarbejdere. Afdelingen skal vokse og du vil derfor have muligheden for at sætte dit præg på afdelingen. Du vil referere til og have et tæt samarbejde med vores Workshop Leader der har sin daglige gang i Varde.
Som vores Teamleder vil du få en bred rolle med ansvar for blandt andet:
- Den daglige ledelse af medarbejdere
- Sikre driften af overfladebehandlingen fra A-Z
- Sikre at alle procedurer bliver fuldt
- Planlægning- og administrationsopgaver
- Afholdelse af daglige morgenmøder
- Hjælpe til i produktionen
Stillingen kan være dit første lederjob eller også har du allerede ledererfaring.
Stillingskrav
Vi forestiller os at du
- har overfladebehandleruddannelsen eller flere års erfaring her inden for
- har Frosio (ikke et krav men en fordel)
- har epoxy-certifikat
- har truckcertifikat (ikke et krav men en fordel)
- kan arbejde selvstændigt og indgå i teams
- har fokus på egenkontrol og kvalitet
- er fleksibel i forhold til arbejdstid, da overarbejde vil forekomme
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling hvor arbejdstiderne i dag er mandag-torsdag 6.00-14.20 og fredag 6.00-12.15
- Pension, sundhedsforsikring, aktiv Personaleforening
- Løn efter overenskomst - Dansk Industri og gældende lokalaftaler
Vi indkalder løbende til samtale, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Skulle der være spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Workshop Leader Brian Brandsborg på 42 14 41 77.
Om os
Vi er en lokal forankret virksomhed, under udvikling med over 35 ansatte inden for forskellige fagområder og fordelt på vores fabrikker i henholdsvis Varde og Esbjerg. Vi er ejet af en førende international koncern med ambitiøse vækstplaner indenfor vind industrien.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og stærke værdier, der er vores fundament, i det daglige arbejde for vores medarbejdere.
Desuden er vi en jordnær virksomhed med et tæt kollegialt sammenhold. Vores Personaleforening har plads til både cykelentusiaster, der suser af sted på tur eller de løbeglade, som deltager i diverse løb. Herudover har vi det sjovt med go-cart, musik arrangementer eller tager på fælles-tur, hvor familien også er velkommen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Titan Wind Operational Support Europe ApS, Engdraget, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066147