Ledig stilling som udviklingsjordemoder i dynamisk fødeafdeling med fokus på evidensbaseret praksis og kvalitetsudvikling

dato

Brænder du for faglig udvikling, kvalitet, undervisning og implementering af ny viden i klinisk praksis? Har du lyst til at være med til at præge udviklingen af fremtidens fødeafdeling? Så er stillingen som udviklingsjordemoder måske noget for dig. Om stillingen Vi søger en engageret og visionær udviklingsjordemoder, der kan understøtte den jordemoderfaglige udvikling i afdelingen gennem evidensbaseret praksis, kvalitetsudvikling og tværfagligt samarbejde.
Som udviklingsjordemoder refererer du til chefjordemoderen og indgår som en central ressourceperson i afdelingens udviklingsarbejde.

Kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, engageret og har gennemslagskraft - og du kan inspirere og motivere kollegaer i udviklingsprocesser.
Du evner at omsætte viden og data til konkrete forbedringer i klinikken og bidrager aktivt til udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med kollegaer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger en kollega, der:

  • Har dansk autorisation som jordemoder.
  • Har minimum 5 års klinisk erfaring som jordemoder.
  • Har indgående kendskab til læringsprocesser, supervision og faglig vejledning.
  • Har relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau.
  • Har erfaring med projektarbejde og implementeringsprocesser.
  • Er fagligt visionær og udviklingsorienteret.
  • Besidder stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Er bevidst om sin rolle som kulturbærer og faglig rollemodel i afdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver Du vil blandt andet:
  • Initiere og drive jordemoderfaglig udvikling med afsæt i evidens og best practice.
  • Bidrage til beskrivelse, udvikling og implementering af afdelingens strategiske indsatsområder.
  • Understøtte implementering af både jordemoderfaglige og tværfaglige udviklingsinitiativer.
  • Yde faglig sparring til ledelse og medarbejdere.
  • Være tovholder på udviklingen af kvaliteten inden for nationale fødselsindikatorer og LUP Fødende.
  • Medvirke til udarbejdelse og revision af obstetriske instrukser og retningslinjer i samarbejde med afdelingens ledende overlæge.
  • Bidrage til udvikling af patientinformation.
  • Planlægge og gennemføre tværfaglig obstetrisk teamtræning.
  • Medvirke til planlægning og afholdelse af tværfaglig og monofaglig undervisning samt temadage.
  • Bidrage til implementering af nationale og regionale initiativer, herunder Fødeplanen.
  • Initiere og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for jordemoderfaget.
Vi tilbyder
  • En spændende nøglefunktion med stor mulighed for at påvirke den faglige udvikling.
  • Et tæt samarbejde med ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling, undervisning, implementering og forskning.
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, læring og udvikling.
Vi er en veldrevet afdeling med fokus på høj faglighed, kvalitet og godt arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at skabe gode, sammenhængende patientforløb og møder kvinder og familier med empati og respekt.

Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og arbejder kontinuerligt med at skabe en arbejdsplads med mulighed for udvikling og variation gennem arbejdslivet.

Ansættelsesvilkår Stillingen som udviklingsjordemoder er pr. 1.9 2026 og 37 timer ugentligt.
Udviklingsjordemoderen indgår i afdelingens vagtberedskab.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen.
Udviklingsjordemoderen arbejder inden for afdelingens faglige og økonomiske rammer i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

Yderligere oplysninger Kontakt gerne:
• Vicechefjordemoder Birgitte Hovedskou – 79182731 / bhp@rsyd.dk
• Konstitueret vicechefjordemoder Line Biltoft Wormstrup – 20493902 / line.biltoft@rsyd.dk
• Chefjordemoder Anne-Marie Jensen – 51717055 / anne-marie.jensen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist d. 23.06.26

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/846d38f3-9060-46b0-9b10-e70ab80a4014

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler