Lønkonsulent til Lønfunktionen, Økonomi- og Planlægningsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Esbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne være en del af et miljø, hvor der løses en bred vifte af opgaver inden for lønområdet, har du en solid forståelse for overenskomst- og arbejdstidsregler, og er du god til data, formidling og IT? Så er du måske vores nye kollega i Lønfunktionen i Økonomi og Planlægningsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus: Vi søger en lønkonsulent pr. 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Økonomi- og Planlægningsafdelingen:
Økonomi- og Planlægningsafdelingen er en stabsafdeling på Sydvestjysk Sygehus. Vi er i alt 35 medarbejdere i afdelingen. Afdelingen består af flere teams: Økonomi, Løn, Indkøb, Kørselskontor samt Planlægning. Du vil blive en del af Lønfunktionen med 7 medarbejdere og 1 lønchef.

I Lønfunktionen er dagligdagen præget af både en rigtig god energi og et højt aktivitetsniveau med mange forskelligartede opgaver og en udviklingsorienteret tilgang. Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden, når der behov for det, ligesom vi generelt gør meget for at bevare vores gode arbejdsmiljø. Vores kerneydelse på lønområdet består primært af support inden for arbejdstidsregler, ferieaftalen, teknisk vejledning i forbindelse med vagtplanlægningssystemet (HosInfo) med tilhørende applikationer samt lønkontroller. Sygehusdrift er kendetegnet ved en meget bred personalegruppe og rummer derfor mange forskellige overenskomstgrupper, som ofte er suppleret af underopdelte arbejdstidsaftaler.

Derudover vedligeholder vi et antal løntekniske strukturer f.eks. brugerstyring og organisationsstrukturer. Vi er også centrale aktører i forhold til den månedlige økonomiopfølgning på sygehuset herunder primært lønvurdering og forskellige faste dataleverancer. I tilknytning til dataleverancerne arbejdes der med robotteknologi (RPA - primært VBA).

Om jobbet:
Du vil komme til at indgå i følgende opgaver:

  • Lønadministration for dit eget ansvarsområde
    • Servicering og support af ledere og planlæggere, herunder opfølgning og kontrol af lønposteringer, samt kvalitetskontrol af vagtplaner
    • Undervisning af brugere indgår som en del af vores support
    • Fortolkning af overenskomster, arbejdstidsregler samt anden lovgivning
    • Indhentning af sygedagpengerefusion
  • Deltagelse i arbejdsgrupper i forbindelse med Acadre (sags styring), ferieaftalen, dagpengelovgivning samt vagtplanlægningssystemet
  • Bidrage til at udvikle opgavevaretagelsen og arbejdsgange i afdelingen
  • Ad hoc drifts- og udviklingsopgaver
Vi ser gerne, at du har følgende personlige kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelse. Du kan evt. være nyuddannet.
  • Du har gerne erfaring inden for lønadministration, forståelse for overenskomster, arbejdstidsregler og ferieregler m.v.
  • Du har stærke analytiske evner, flair for tal og et stort overblik
  • Du har en stor kapacitet og bidrager til dagligdagen på en positiv, konstruktiv og løsningsorienteret måde
  • Du besidder en god organisationsforståelse og arbejder samarbejdsorienteret
  • Du har et godt humør, er udadvendt og bidrager til et godt arbejdsmiljø i teamet og afdelingen
  • Du har let ved at tilegne dig nye IT-værktøjer og har en god teknisk forståelse ift. at arbejde med IT. Det forventes, at du begår dig hjemmevant i Excel
  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
Vi kan tilbyde:
Vi tilbyder et udfordrende job med en stor grad af selvstændighed og kontakt til mange menneskers hverdag i en travl organisation. Din fortsatte personlige og faglige udvikling er vigtig for os, og der vil således være mulighed for en understøttelse af denne udvikling.

Esbjerg og Grindsted Sygehus har et budget på ca. 2 mia. kr. og har hjemme på tre adresser, henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset behandler patienter inden for næsten alle specialer såvel medicinske som kirurgiske.

Esbjerg og Grindsted Sygehus har 370 sengepladser og omkring 3.000 ansatte. Årligt er der ca. 33.000 indlæggelser og omkring 390.000 ambulante besøg. Esbjerg og Grindsted Sygehus er i rivende udvikling. Bl.a. har sygehuset åbnet en kandidatuddannelse i medicin. Grundstenen i vores arbejde er devisen om "Patienten først" i alt, hvad vi gør.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lønchef Berit Bolby Beier på mobil 2016 6143.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fast ansættelse på 37 timer pr. uge, og din fysiske placering er i Esbjerg.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Der indhentes straffeattest foud for ansættelse.

Har ovenstående fanget din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis senest den 7. april 2024. Ansøgning, CV og evt. øvrige dokumenter uploades via link. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 2024.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. juni 2024.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014524

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet