Maskinfører – med interesse for specialmaskiner og vedligeholdelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du til et job hvor du dagligt arbejder med maskiner, får frisk luft og samtidig sætter pris på, at der er normale arbejdstider med ferier og fritid til familie ? Så er jobbet som maskinfører hos Esbjerg Maskinstation måske noget for dig.

Arbejdsopgaverne er i sommerhalvåret primært maskinkørsel ifm. jordbearbejdning, etablering og vedligeholdelse af grønne områder herunder græssåning og græsslåning. Derudover er der arbejdsopgaver indenfor entreprenørarbejde. I det hele taget mange forskellige maskinopgaver hvor dine evner og interesser kan give et varieret arbejde.

Om vinteren vil dit primære arbejdsområde være snerydning/saltning sammen med alle øvrige ansatte. Her skal påregnes natarbejde. Arbejdet med snerydning/saltning starter normalt kl. 03.00 om natten og der vil gennemsnitligt være 10-20 nætter pr. vintersæson. Der køres meget sjældent om eftermiddagen eller aftenen og det vil dermed være muligt, at få en fornuftig døgnrytme mht. familie og fritid. Det er afgørende, at du er yderst mødestabil.

Øvrige store vinteraktiviteter er vedligeholdelse af den samlede maskinpark og det er derfor nødvendigt, at du har et godt håndelag og interesse for maskiner og teknik.

Vi forventer at:

  • Du har maskinerfaring og kan køre præcist og sikkert i trange omgivelser.
  • Du har værkstedserfaring og interesse i at skrue i teknik.
  • Du har en god fysik. Manuelt arbejde er en del af arbejdsdagen.
  • Du kan lide udfordringer og at to dage sjældent er ens.
  • Du har en baggrund som medarbejder på f.eks. maskinstation, entreprenørfirma, golfbane eller lignende hvor maskinopgaver og maskinvedligeholdelse har været en del af dit arbejde.
  • Du har B/E og gerne C kørekort. 

Vi tilbyder:

  • 37-40 timers arbejdsuge. Du kan påregne fri i samtlige weekender fra april til november. Generelt holder vi fri i skolernes ferieperioder med op til 3 ugers sammenhængende sommerferie i perioden medio juni til ultimo juli.
  • Topmoderne og isolerede bygninger til opbevaring og service af maskiner. Alt er nybygget i 2012. Fuldt udstyret værksted og generelt orden i tingene.
  • Løn efter kvalifikationer. Særligt gode evner + fleksibilitet + positivitet = ekstra løn

Læs venligst fanebladet "Virksomheden" på vores hjemmeside. Så ved du hvad du går ind til.

Ønsker du at køre mere om dette stilling, kontakt: Jacob Brandt, jbj@em-esbjerg.dk, 40704590

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ESBJERG MASKINSTATION ApS, Lillebæltsvej, 6715 Esbjerg N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914030

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet