Mekaniker søges til alsidig rolle i Esbjerg Kommunes Entreprenørafdeling

dato

Er du en alsidig mekaniker der er omstillingsparat og har du lyst til at prøve noget nyt, hvor ingen dage er ens?

Så er det måske dig, Esbjerg Kommunes Entreprenørafdeling søger.

Entreprenør er den kommunale driftsafdeling indenfor vej- og parkområdet i en af landets største kommuner, der består af selvstyrende og kvalitetsbevidste teams.

Entreprenør udfører entreprenørarbejde ved de kommunale veje, parker, kirkegårde, skove og vandløb.

Du vil blive en del af Materiel & Værksted, som pt. beskæftiger ca. 13 medarbejdere, fordelt på værksted, lager og transport.

Dit arbejdssted bliver fortrinsvis på Vibevej 8, 6705 Esbjerg Ø.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

- Reparationsopgaver af div. maskiner

- Klargøring af vintermateriel

- Service og syn af vognparken

- Fejlfinding af el-systemer og hydraulik

- Deltagelse i vagtordning i vintersæson, hvorfor det er et krav, at du har bopæl i rimelig afstand til arbejdsstedet.

Dine kvalifikationer:

- Uddannet mekaniker eller anden teknisk baggrund

- Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med reparation af traktorer og lastbiler

- Evt. entreprenørerfaring med maskinkørsel af div. entreprenørmaskiner

- Evne og villighed til at udføre mindre svejseopgaver

- Være villig til at tage forefaldende ad hoc-opgaver

- Gode samarbejdsevner, da det er afgørende med et godt samarbejde i et ungt team

- Godt humør, positiv og udadvendt

- Mødestabil og god fysik

- Kvalitetsbevidst, serviceminded og fleksibel

- Rolig og omhyggelig

- Grundlæggende it-kundskaber

- Kørekort til kat. B

- Gerne BE og truckcertifikat dog ikke et krav

Vi kan tilbyde dig:

- En bred kontaktflade med masser af variation i hverdagen

- løn efter kvalifikationer og gode pensionsforhold

- At indgå i et stærkt team med gode kollegaer i et sundt arbejdsmiljø

- Stærke værdier i en tillidsbaseret arbejdskultur

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Ansættelse pr. 1. april 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af materiel og værksted Anker Houborg på tlf. nr.: 27 24 11 57.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
20. februar 2026

Samtaler vil blive afholdt i starten af uge 9.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg Kommune, Vibevej, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d450ebe0-2d3b-4d6f-8412-09cec9fa5936

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet