BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for vedligehold og optimering?
Om stillingen
C&D Foods søger snarest muligt en dygtig kollega, som kan blive en del af et engageret og professionelt team af teknikere og elektrikere, der har ansvaret for vedligeholdelse af produktionsudstyret.
Vedligeholdsafdelingens arbejde følger produktionen, hvor der arbejdes 3 dage af 12 timer om ugen. Den nye vedligeholdstekniker skal arbejde søndag, mandag og tirsdag nat.
Du vil blive en del af den centrale vedligeholdsafdeling, der har til opgave at holde produktionslinjerne klar til altid at kunne producere optimalt. Du vil, sammen med de andre reparatører, have ansvaret for, at de høje krav til produktionsudstyret overholdes.
Dine opgaver vil være:
- bidrage til, at optimal driftstid maksimeres på alle produktionslinjer
- udføre reparationer ved nedbrud
- udvikling og optimering af produktionsudstyret
- idéudvikling og vidensdeling med kollegaer i både værksted og produktion
- lave andet forefaldende arbejde.
Om dig
Som person er du serviceminded og er vant til at samarbejde med operatører og andre håndværkere. Du kan holde "hovedet koldt" ved nedbrud og bidrage til et godt samarbejde med operatørerne, også når der er mange opgaver. Du er god til at planlægge dine opgaver og tager ansvar for at få dem løst, og du giver ikke op, før årsagen til problemet er fundet, og der er fundet en god løsning.
- Du har en relevant uddannelse som smed, mekaniker eller lignende.
- Du har erfaring med reparatørarbejdet i en industriel produktionsvirksomhed.
- Du evner at sætte dig ind i, hvordan maskinerne virker og forstår sammenhængen mellem maskinen og produktionsprocessen.
- Du tænker logisk og er hurtig til at finde årsagen til et problem.
- Du er indstillet på at tage ansvar, er fleksibel, pligtopfyldende, mødestabil og har god ordenssans.
- Du taler og skriver dansk og gerne engelsk.
Virksomheden tilbyder
- Mulighed for faglig sparring.
- En konkurrencedygtig løn, gode kollegaer og ordnede ansættelsesforhold.
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.
Lad os starte dialogen
Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jonas Jørgensen, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 3152 8191 eller mail jj@pay-back.dk.
Om virksomheden
C&D Foods (Denmark) A/S er en del af den irske koncern C&D Foods, der med produktionsenheder i 7 lande er én af de største private label-producenter af hunde- og kattemad i Europa. På fabrikken i Esbjerg er der omkring 300 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 700 mio. DKK. C&D Foods i Esbjerg er koncernens største producent af hunde- og kattemad i aluminiumsbægre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933764