BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger Socialrådgivere der har lyst og mod på at indgå i en hektisk hverdag sammen med fagligt kompetente kollegaer.
Har du lyst til at indgå i en hverdag hvor du får rig mulighed for at stifte bekendtskab med sociale problemstillinger i alle afskygninger, hvor du kan opnå stor viden og på alle måder blive i stand til at bruge din uddannelse, som denne var tiltænkt.
Vil du være en del af en stærk faglig afdeling, hvor vi hver især dagligt bidrager til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier?
Vil du sammen med os arbejde om vores værdier faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og samarbejde.
Kunne du mon tænke dig at se børnenes statsministers nytårstale blive praktiseret fra første parket, så vær med til at indføre Barnets Lov fra 1. januar 2024?
Vi søger intet mindre end 10 socialrådgivere til varetagelse af midlertidige stillinger og barselsvikariater.
Arbejdssted: Familierådgivningen Esbjerg, Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø
Arbejdstid: 37 timer ugentlig
Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2024 i midlertidige stillinger
Organisering: Familierådgivningen er forankret under Borger & Arbejdsmarked, og vi er 130 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 3 børneteams, 2 ungeteams, et handicapteam, et modtageteam, et fagligt team og et administrativt team.
Stillingerne er placeret i henholdsvis afdeling børn og afdeling unge, vi håber at du kunne være frisk på ”både og”, men foretrækker du kun at arbejde med enten børn eller unge bedes du gøre opmærksom herpå i din ansøgning.
Som socialrådgiver på børne/unge området skal du på den ene side kunne være i positiv dialog med hele familien og samarbejdspartnere, og på den anden side samtidig være myndighedsrådgiver, der har ansvaret for at sikre at barnet opnår de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og trivsel som deres jævnaldrende.
Vi tilbyder dig:
- primær målgruppe er enten vordende forældre og børn op til det 15 år eller unge fra 15 år
- opgaver der tager udgangspunkt i servicelovens kapitel 11 omhandlende særlig støtte til børn og unge.
- et kompetent team med 12-15 kollegaer og en teamleder
- selvstændighed og faglige kompetence i opgaveløsningen
- god faglig støtte og sparring i sagerne, ugentlige teammøder, mulighed for inddragelse af teamleder og løbende kollegial sparring
- udviklingsmuligheder på det faglige og personlige plan i en lærerig og driftig dagligdag, hvor godt humør og faglig stolthed er en fællesnævner
- introduktionsperiode med mentorordning
- ekstern supervision med dine kolleger
Vi forventer af dig at du:
- er uddannet socialrådgiver
- har erfaring med sagsbehandling på børn- og ungeområdet, herunder et godt kendskab til serviceloven
- kan arbejde systematisk og tværfagligt
- er stærk i skriftlig kommunikation
- er en professionel inddragende mødeleder i det tværfaglige samarbejde og i mødet med borgerne
- kan tænke kreativt indenfor den givne ramme
- kan være en støtte for kollegaerne og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- er klar til at arbejde i DUBU og med ICS efter introduktion og undervisning
- at du indgår i vores fælles teamvagtordning i Familierådgivning Børn, hvor fleksibilitet i opgaveløsningen kan kræve, at opgaven går ud over almindelig arbejdstid
Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil (B). Vi har tjenestebiler til rådighed.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst jf. principperne om lokal løndannelse.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Vil du høre mere om stillingen kontaktes:
Linda Kronborg – 76 16 35 51
Vibeke Olsson – 76 16 35 20
Ansøgningsfrist:
Søndag den 26. november 2023
Ansættelsessamtaler:
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 28. november 2023 og onsdag den 29. november 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation i Word eller PDF-format.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940269