BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lyder forkortelser som CPA, ROAS og CTR som sød musik i dine ører?
Er du med på beatet ift. hvad der rører sig i den digitale verden? Så kan du vinge første del af adgangskravet af til at blive en del af vores vanvittige dygtige marketingteam hos Kids-world.
Med din ansættelse kommer vi, for nu, til at sætte flueben ved et komplet marketingsteam. Dine sjove, skøre og ikke mindst kompetente kolleger består af 13 fuldtidsansatte fordelt på SEO, PPC, SoMe og content-medarbejdere. Vi arbejder med million-budgetter på tværs af flere platforme herunder Google, Facebook, Instagram m.fl.
Lige nu er der en åbning i teamet til DIG der vil være med til at udvikle og understøtte vores fortsatte vækst, DIG der elsker at nørde ned i detaljen og DIG der kan se dig selv i en virksomhed, som med raketfart styrer mod endnu vildere højder! Er du derude? 😊
Kids-world tænker du måske? Sælger I ikke ”bare” børnetøj?
JO! Det gør vi (bl.a. også)
Vi har været på markedet siden 2006, hvor vi sendte den første ordre ud af kælderdøren. I dag er vi en af Danmarks største onlineforhandlere af bl.a. sko, legetøj, samt tøj til børn, babyer og teenagere. I vores familieejede virksomhed, hvor vi alle har fødderne solidt placeret i den vestjyske muld, beskæftiger vi i dag lidt over 100 medarbejdere, og vi forhandler mere end 580 forskellige brands med salg til både ind-og udland. Vi opererer pt. på 9 forskellige markeder.
Vi holder til i Esbjerg, hvor vi under ét tag har samlet hele forretningen som bl.a. består af kundeservice, tekst/foto, SoMe, markedsføring, it og ikke mindst vores kæmpe lager, hvor vi for nyligt har integreret et (meget stort) autostore-anlæg. Vi kan derfor lynhurtigt eksekvere på nye tiltage, da vi løser alt in-house.
Hvordan kommer din arbejdsdag til at se ud?
Du kommer sammen med dit team til at have fokus på optimering af vores online betalte markedsføringskanaler, både nationalt og internationalt. Vores udvikling stopper ikke her, for vores ambitionsniveau er på højde med et barns glæde i øjnene når du siger ordet juleaften eller slikbutik. Vi ser derfor frem til at vi sammen kan udvikle os, vækste eksisterende markeder og tage Kids-world til helt nye højder på vores internationaliseringsrejse, hvor vi skal opbygge nye markeder.
Med din naturlige nysgerrighed, omstillingsparathed og interesse for trends og tendenser, vil du få rig mulighed for at sætte dit helt eget præg på stillingen.
Ingen er superhelte og ingen kan alt, men for os vil det være fedt hvis du:
- Har erfaring som PPC-specialist, deraf erfaring med Google Ads
- Har en relativ stor teknisk forståelse og besidder stærke analytiske evner
- Er en dygtig kommunikator, som kan formidle budskaber der virkelig formår at fange vores målgrupper
Hvis du desuden er tidligere jyskmester i svensk, norsk, tysk osv. vil det være alletiders. Rettere sagt, vil det være en fordel hvis du kan begå dig på andre sprog og kan andre gloser end Currywurst mit pommes og Zwei Bier. Nogle dage vil du skulle arbejde selvstændigt, og andre dage vil du skulle arbejde tæt sammen med dine kolleger i teamet.
Når først vi får pakket din rygsæk ud, kan vi sammen sætte retningen for din stilling. Vi vil derfor ikke bruge spalteplads på at kede dig med hvilke arbejdsopgaver du kommer til at sidde med. Hos os vil du hurtigt opleve at en spade er en spade og en PPC-specialist er en PPC-specialist. Spaden ved hvad den skal, det samme gør PPC-specialisten 😊
Skal du med os på rejsen?
Udover jobbet i sig selv, er der selvfølgelig også andre fordelagtige aspekter ved at komme ind i Kids-world-universet. Vi er en virksomhed med værdierne på plads. Vi har en stor respekt for både os selv, og ikke mindst andre. Vi har hjertet med i alt vi foretager os, og dét vil du komme til at mærke helt fra start.
Hvem gider smørre madpakke? Vi gør ikke! Derfor har vi selvfølgelig frokostordning, kaffe/the samt frugtordning. Vi har en gennemgående jysk nede-på-jorden omgangstone og så vi klasker os dagligt på lårene af grin over vores forskelligheder og de fejl vi selvfølgelig alle begår. Dine skønne og kompetente kolleger glæder sig til at høre alt om hvad din weekend er gået med, og vi ser frem til at skåle med dig til en af de sociale arrangementer vi har gennem året.
Vi forstår vigtigheden i den sunde work/life-balance, hvilket kommer til udtryk i den enorme fleksibilitet du vil opleve helt fra start. Vi kommer ikke til at kigge dig over skulderen, du vil derfor også opleve en stor frihed vi forventer du trives med.
Vi skal selvfølgelig ikke sidde lårene af hinanden, og opvaskemaskinen skal naturligvis også sættes i gang en gang imellem derhjemme. Vi vil dog rigtig gerne have fornøjelsen af dig på vores skønne kontoret i Esbjerg 3-4 gange i ugen.
Din lønpakke vil blive forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Hos os får du bl.a. pensionsordning, fritvalgsordning, sundhedsforsikring, 5 feriefridage, mulighed for frokostordning samt fordelagtige køb i shoppens varesortiment.
Kan du ikke stoppe med at hoppe op og ned, og vil du bare med på vores hold for alt i verden?
-FEDT! Så har vi stadig din opmærksomhed 😉
Vi venter i spænding på at læse dit CV og ikke mindst ansøgningen du har brugt timevis på at skrive ren. Du kan sende det til os via linket "Ansøg".
Vi skal nyde en masse gode timer sammen, da stillingen er fuldtid. Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den helt rette supernørd til teamet 😊
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Performance Marketing, Dennis Lundhede Fredriksen på tlf. 60 21 12 80
Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kids-world, Smedevej 6, 6710, 6710 Esbjerg V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944523