Overlæge til Urologisk Afdeling, Esbjerg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Urologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus er der per 1.juni 2024 en stilling ledig som urologisk overlæge. Vi søger en ny kollega, der er speciallæge i urologi.

Ansøgeren behøver ikke at være subspecialiseret. Der vil være mulighed for at udvikle særlige kompetencer og ansvar inden for afdelingens behandlingsområder. Dette efter nærmere aftale.

Vigtigste kvalifikation vil være lysten og evnen til at videreudvikle afdelingen, både af de kompetencer afdelingen varetager i øjeblikket men også at være med til opdyrke nye områder, der kan komme patienterne og afdelingen til gode.

Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet.

Arbejdstilrettelæggelsen er skitseret nedenfor. Arbejdsplanlægningen vil dog søges tilrettelagt således, at den i en hvis udstrækning vil tage hensyn til den enkelte ansøgers ønsker. For eksempel i de tilfælde hvor ansøger har lang afstand til bopæl.

Afdelingens faglige og organisatoriske profil:
Urinvejskirurgisk afdeling ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske.

Det er en selvstændig afdeling som råder over 10 heldøgnssenge.i en nybygget sengeafdeling, der blev indviet marts 2020.

Et ambulatorium med pt. 14 lægebemandede søjler og 8 sygeplejesøjler ugentligt. Til ambulatoriet er knyttet et urodynamisk laboratorium, samt projektsygeplejerske og forløbskoordinatorer. Ud over almen ambulatorie virksomhed udføres der transperineale fusionsbiopsier af prostata, laserbehandling af overfladiske blærepolypper, TUMT, hormon behandling af kastraktions refratære prostata cancer patienter med mere. Nuclear medicinsk afdeling bidrager med blandt andet NaF og PSMA PET samt renografiske undersøgelser. Desuden rummer afdelingen en sexologisk klinik der i øjeblikket varetages af læge og sygeplejerske, der begge er master i sexologi.

Urinvejskirurgisk afdeling disponerer for tiden over 5 operationslejer samt halvanden leje på robotstuen pr. uge, på den centrale operationsgang. 7 samme dags kirurgiske lejer pr. uge i Dagkirurgisk Afsnit. Afdelingen har en årlig aktivitet på ca. 1.000 operationer og ca. 10.000 ambulante besøg inkl. 3300 endoskopier

Urinvejskirurgisk afdeling varetager udover den ovennævnte robotassisterede kirurgi al basisurologi samt almindelig børneurologi i samarbejde med pædiatrisk afdeling. Endvidere samarbejdes med Nefrologisk afdeling vedr. anlæggelse af peritonealdialyseadgange (regionsfunktion).

Afdelingen har udover dette funktion i mikrokirurgiske operationer som varicoceler og refertilisation.

Arbejdstilrettelæggelse:
Der er forvagtsdækning med Parenkymkirurgisk afdeling fra 15.30-08.00 på hverdage og hele døgnet i weekenden, medens dagtiden passes af læge fra Urologisk afdeling. Dog håndteres stuegang lørdag og søndag også af urologisk læge.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde:
Ansøgeren vil skulle deltage i speciallægeuddannelsen, idet afdelingen er normeret med både KBU, introstilling og hoveduddannelse i urologi. Desuden har afdelingen kandidatstuderende i medicin som led i stamafdelingskonceptet.

Ansøgere til stillingen bedes forholde sig til speciallægens 7 lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer. Udfyld skemaet via linket.

Praktiske oplysninger:
Du kan få yderligere information om afdelingen ved at kontakte ledende overlæge Søren Sørensen Madsen på telefon 79185070.

Løn –og ansættelsesvilkår i henhold til den, mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger, indgåede overenskomst for overlæger.

Der indhendtes børneattest forud for ansættelse.

Ansættelsestidspunkt 1.juni 2024 eller efter aftale.

Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link senest 4. marts 2024



Er Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital noget for dig?
Sygehuset har høje ambitioner, og ønsker at være blandt landets allerbedste. Med etablering af kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Vi er pt. 3000 medarbejdere fordelt på 3 sygehuse i regionen og har stort set alle specialer repræsenteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter faglig kvalitet, udvikling og forskning højt på dagsordenen, og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne sammenhængende patientforløb og en god oplevelse i mødet med sygehuset.

På Esbjerg Sygehus tænker vi i hele mennesker. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet