Oversygeplejerske søges til unik stilling på Daghospitalet i Grindsted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ser du fordelen i at have flere specialer i dit ledelsesfelt og er koordinering og planlægning på tværs af sektorer en af dine spidskompetencer? Er patienttilfredshed og godt arbejdsmiljø vigtigt for dig? Finder du det naturligt at inddrage dine medarbejdere? Så søger vi en oversygeplejerske på Daghospitalet pr. 1.8. eller efter aftale.

Hvem er vi:
Daghospitalet i Grindsted består af den ambulante funktion for tre kirurgiske og tre medicinske specialer – plastikkirurgi, mave/tarm kirurgi, ortopædkirurgi, lungemedicinsk, endokrinologi samt hjertemedicinsk speciale. Derudover er der en skadeklinik der pr. 1.6. også varetager lægevagtsopgaver for Grindsted og oplands borgere. Skadeklinikken er bemandet syv dage om ugen fra kl. 7.45-22.15 af behandlersygeplejersker fra det ortopædkirurgiske speciale.

Der er 19 dedikerede, erfarne, løsningsorienterede og selvstændige medarbejdere – 18 sygeplejersker og 1 SSA - som fysisk er samlet i et afsnit men arbejder i hver deres speciale. Hvor det er muligt, arbejdes der også på tværs af specialerne.

Derudover huser Daghospitalet en DEXA scanner samt diætistfunktion som varetages af det endokrinologiske speciale i Esbjerg.

Vi har dagligt imellem 100-150 patienter igennem i ovenstående funktioner.

Funktionerne for sygeplejerskerne veksler imellem selvstændigt ambulatoriefunktion til at assistere lægerne ved opskrivning til operation samt operationer i lokalanæstesi.

Organisatorisk hører Daghospitalet under afdelingen for hjertesygdomme men der er daglig koordinering og samarbejde med fire andre afdelingsledelser og deres medarbejdere.

Vi har en lav personaleomsætning, godt arbejdsmiljø og vi prioriterer fællesskabet og godt humør.

Du skal være opmærksom på, at der også vil være mødeaktivitet i Esbjerg.

Vi tilbyder:

  • Et spændende lederjob med stor variation i opgaverne
  • Kompetente og engagerede medarbejdere
  • Stor berøringsflade og netværk på hele sygehuset
  • Muligheden for et ben i både den kirurgiske og medicinske verden
  • Introduktion og oplæring inden for ledelse- og driftsmæssige opgaver.
  • Daglig sparring med nærmeste leder og ledelseskollegaer
Vi søger en oversygeplejerske med følgende profil:

  • Kan og vil påtage sig lederskab i fællesskab med andre
  • Er empatisk, samarbejdssøgende og rummelig
  • Møder medarbejdere tillidsfuldt, lyttende og involverende
  • Har en anerkendende og medinddragende kommunikation og tilgang
  • Kan lede, inspirere og motivere medarbejderne.
  • Er en god kulturbærer og engagerer andre i arbejdet med at sætte patienten først
  • Kan sikre en stabil drift
  • Sikrer følgeskab ved at oversætte strategiske og politiske beslutninger til klare, tydelige og meningsfulde mål og retninger for medarbejderne
  • Har organisatorisk overblik og kan prioritere og effektuere i en travl hverdag
  • Er igangsætter og understøtter forandringsprocesser og skaber rammer for selvstændig opgaveløsning og løbende forbedringer
  • Kan inspirere til udvikling af patientforløbene – herunder forskning
  • Evner at balancere mellem styring og lederskab og er bevidst om, at god ledelse forudsætter begge dele
  • Har ledelseserfaring og har, eller ønsker at gennemføre, relevant lederuddannelse
  • Har klinisk erfaring fra minimum ét af specialerne.
  • Ser det som naturligt at være føl rundt i de forskellige specialer for at lære patientforløbene at kende
Hør mere:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Pia Dahl på telefon: 20583518 eller på mail: pia.nedergaard.dahl@rsyd.dk

Du er også velkommen til at komme og få en rundvisning.

Læs mere om strategien for 2022-2025: Strategi og vision (sydvestjysksygehus.dk)

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 25. juni. Samtalerne vil blive afholdt den d. 28. juni

Vi glæder os til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225676&DepartmentId=21922&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet