På Åmoseparken 3 bor 16 skønne mennesker med hver deres individuelle udfordringer.
Beboerne er omgivet af et fantastisk team af dygtige medarbejdere, som har et solidt fagligt fundament.
Vi mangler en ny kollega og du har nu chancen for at blive del af et alsidigt, fagligt og ressourcestærkt team.
Åmoseparken 3 er et kommunalt sammenhængende bo- og aktivitetstilbud, hvilket betyder at vi er ansvarlige for nogle af borgernes aktivitetstilbud her på afdelingen, mens andre har sit aktivitetstilbud ude af huset. Borgerne har alle et udviklingshandicap og har brug for massiv støtte til alle daglige aktiviteter.
Hos os er der ikke mange dage der er ens. Det er derfor vigtigt, at du kan veksle mellem at arbejde struktureret og fleksibelt, da vi synes, at det skaber den dynamik, der gør hverdagen spændende og afvekslende.
Som medarbejder på Åmoseparken 3 får du et job med faglig udfordring og varierende opgaver.
Det gør vi blandt andet ved:
- At uddelegere ansvar, opgaver og bevidst bruge hinandens kompetencer
- At prioritere medindflydelse og et godt arbejdsmiljø, hvor vi alle tager medansvar
- At være en arbejdsplads, hvor der arbejdes helhedsorienteret og målrettet omkring den enkelte borger
- At sikre faglighed, sparring og pædagogisk udvikling i hverdagen
- At udvikle vores faglighed løbende i form af vidensdeling, supervision, kurser og uddannelse
Vi lægger vægt på, at:
- Du er engageret, fleksibel og handlekraftig
- Du kan arbejde selvstændigt og prioritere arbejdsopgaver
- Du kan samarbejde og opfatter forskellighed som en ressource
- Du har en stærk faglig bevidsthed og kan koble teori og praksis
- Du har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang
- Du har humor og er en holdspiller
Vi kan tilbyde dig:
- 37 timer pr. uge med mulighed for, at aftale et andet timetal
- Dag- og aftenvagter, samt hver 2. weekend.
- Medbestemmelse i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver.
- Mulighed for høj medindflydelse på planlægning af egen arbejdstid
- Fagprofessionelle kollegaer, som samarbejder tværprofessionelt og er gode til at lære fra sig
- Et grundigt introduktionsforløb, uanset om du har lidt eller meget erfaring
- Regelmæssige gruppemøder, personalemøder og ekstern supervision
- Mulighed for at tilegne sig nye kompetencer, selvom det er en midlertidig stilling
Mere om Udviklingscenter Vest
I Udviklingscenter Vest driver vi 22 botilbud og ni aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden sørger vi for støtte til borgere i egen bolig. Vi er ca. 520 engagerede medarbejdere, og i vores bo- og dagtilbud støtter vi i alt ca. 700 borgere.
Det er vigtigt for os i Udviklingscenter Vest, at alle medarbejdere kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats. Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt, men vi tager selvfølgelig ansvar for at hjælpe dig godt i gang. Vi løfter i flok, og du vil samarbejde tæt med både de nærmeste kolleger og med andre i resten af organisationen.
Du har også mulighed for at læse mere på vores hjemmeside Udviklingscenter Vest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Jane Hermann Tang på mobil 51 49 39 50
Vi ønsker én uddannet pædagog eller ergoterapeut.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med mulighed for, at aftale et andet timetal og med start hurtigst mulig, dog senest 1. april 2026.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfrist: Mandag den 16. februar 2026.
Ansættelsessamtaler: Mandag den 23. februar 2026.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg Kommune, Åmoseparken, 6710 Esbjerg V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/48ae4049-7f9d-4efa-90a8-4c2aad473287