Pædagogstilling til 13-årig dreng med autisme og epilepsi - Skab en sjov og tryg hverdag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med en skøn 13-årig dreng, der elsker paddel, fodbold, gaming og bagning?  Og er du god til at vurdere, hvornår det er tid til at være tæt på og hvornår det er bedst at trække sig tilbage?

Om opgaven

Træd ind i en hyggelig hverdag som pædagog for en skøn 13-årig dreng, der elsker paddel, fodbold, gaming og bagning – aktiviteter I kan nyde sammen. Han lever med autisme og epilepsi, og du vil få træning i at håndtere hans anfald. Dit rolle vil også indebære lektiehjælp, deltagelse i hans interesser, og løbende at vurdere hvornår du skal være tæt på, og hvornår du skal trække dig tilbage. 

Om dig

Du er uddannet pædagog eller specialpædagog med en vedholdende tilgang og god til at vurdere, hvornår det er tid til at træde til og hvornår det er bedst at træde tilbage. Du har meget gerne erfaring med epilepsi eller har mod på at opnå dette. Det er en fordel, hvis du har bil, da dette vil udvide mulighederne for forskelligartede aktiviteter uden for hjemmet. Det vigtigste er din evne til at opbygge trygge og positive relationer, og at du motiveres af at gøre hverdagen både sjov og tryg for drengen.

Vi tilbyder kursus i epilepsi, medicinhåndtering og førstehjælp. 


Arbejdstid 

Stillingen omfatter 15 timer om ugen fra den 1. august 2024. Din primære arbejdstid vil være fordelt på to hverdage efter skole fra kl. 12.00 eller 14.00 til 18.00, samt en aften om ugen. De nøjagtige dage og tider vil blive aftalt i samarbejde med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 49 90.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052185

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet