BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være pædiater? Vil du være med til at give børn og unge en god oplevelse på Esbjerg Sygehus?
Introduktionsstilling på Børne- og ungeafdelingen på Esbjerg Sygehus, Esbjerg, ønskes besat af læge med ret til selvstændig virke pr. 1. september eller efter aftale.
Vi har et godt uddannelsesmiljø med god mulighed for supervision og med vagt med bagvagt i tilstedeværsvagt. Vi går op i, at vores arbejdsmiljø er spændende med godt kollegaskab.
Dine arbejdsopgaver vil være vagtarbejde, stuegang og ambulatorievirksomhed. Vagten er to-holdskiftet tilstedeværelsesvagt.
Børne- og ungeafdelingen er en del af Syddansk Universitetshospital, Esbjerg og Grindsted Sygehus. Afdelingen har et optageområde på cirka 225.000 borgere. Afdelingen består af en børne- og ungemodtagelse, et sengeafsnit (0-17 år) (15 sengepladser til pædiatriske og kirurgiske børn), et neonatal afsnit med regionsfunktion (fra GA 28+0) (13 pladser) og et ambulatorium.
Ambulante kontakter: ca. 20.000 årligt, heraf ca. 12.000 med fremmøde.
Indlæggelser: ca. 4.000 årligt på børne- og ungeafsnittet, ca. 600 årligt på neonatalafsnittet.
Fødsler: ca. 1.800 årligt.
Vi har et godt uddannelsesmiljø med blandt andet supervisions ivrige bagvagter i tilstedeværelsesvagt. Dette miljø ønsker vi at fortsætte og vi har derfor følgende forventninger til dig:
- Vi forventer, at du har et ønske om at prøve pædiatrien af
- Vi forventer, desuden at du har interesse i egen og andres læring
- Vi ønsker os en holdspiller, der kan lide at indgå i faglige fællesskaber og samarbejde tværfagligt
- Vi ønsker, at du er indstillet på at dele viden og erfaring med kolleger, studerende og de andre
På Børne- og ungeafdelingen deltager vi aktivt i uddannelsen af alle faggrupper. Det er derfor vigtigt for os, at alle ønsker at bidrage til en gode uddannelsesstemning. Gode ideer og initiativ vil bliver taget i mod.
Har du interesse for forskning, så må du meget gerne beskrive dette i ansøgningen, så kan vi tale om dette ved samtalen.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomsten.
Der indhentes børneattest.
Ansøgningsfristen er den 21. jumi 2024. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 26.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Jens Jakob Herrche Petersen på tlf. 40 44 73 62 eller e-mail: jjhp@rsyd.dk
Om Sygehuset
Esbjerg Sygehus er akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Grindsted Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:
- Patient og kundefokus
- Det hele sygehus
- Tilpasning til nye vilkår
Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058629