PEER-medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du været eller er du psykisk syg og ønsker at hjælpe andre, der lider af psykisk sygdom LPE-Regionsfunktionen i Lokalpsykiatri Esbjerg søger pr. 1. marts 2024, eller efter aftale, en PEER-medarbejder til en fast stilling på 15-18 timer ugentligt. Vi forventer, at du har levede erfaringer med psykisk sygdom, og at du er godt på vej i din helbredelsesproces. I F-ACT-teamet arbejder vi med mennesker, som lider af skizofreni og psykose. Derfor er det en vigtig forudsætning for din ansættelse i netop vores stilling, at du har erfaring med skizofreni og psykose. Tidligere erfaring med misbrug er også en god forudsætning.

Funktionsområder

Som PEER-medarbejder ønsker vi, at du aktivt anvender dine erfaringer i samtaler med vores patienter og pårørende. Du skal kunne bibringe et recovery-perspektiv i patienternes behandlingsforløb, - dvs. medvirke til at fremme håbet om at komme sig helt, eller leve et godt liv med sygdommen.

Dine opgaver som PEER

  • Være tilgængelig for samtaler med patienter
  • Give mulighed for spejling og bringe håb hos den enkelte patient
  • Indgå i vores samarbejde med de pårørende
  • Deltage i vores psykoedukationsforløb (undervisning for patienter og pårørende)
  • Indgå i ERFA-gruppe i Psyk Info, hvor der er supervision/sparring
  • Deltage i div. relevante mødefora
  • Kunne bruge din PEER-erfaring i refleksioner over daglig praksis
Du skal være villig til at gennemføre en PEER-uddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt over 6 mdr. med en uddannelsesgang pr. måned og foregår i Vejle.

Peer-medarbejderens personlige kompetencer

  • Have erfaringer med psykisk sygdom, også gerne under indlæggelse
  • Evne til at reflektere over egne handlinger og andres respons på disse
  • Være tålmodig, lyttende og kunne rumme frustrationer
  • Have gode samarbejdsevner
  • Evne til at tilegne sig ny viden
Vi tilbyder

  • Et introduktionsprogram, som er særligt tilrettelagt denne stilling
  • Du vil få tildelt en mentor, som har erfaring med at arbejde i F-ACT-teamet
  • Obligatorisk supervision
  • PEER-medarbejderkollega
Tilrettelæggelsen af den ugentlige arbejdstid, aftales nærmere ved ansættelsessamtalen.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og regler og forhandles med den relevante organisation.

Der er rygepolitik i afdelingen, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Hanne Juul på e-mail: Hanne.Reinhold.Juul@rsyd.dk eller på telefon: 9944 7052.

Er dette noget for dig, så send din ansøgning senest den 25. januar 2024.

Ansættelsessamtalerne afholdes mandag den 29. januar 2024, mellem kl. 09.30-12.00 eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (15-18 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Psykiatrien i Region Syddanmark, Teglgårdsparken , 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972392

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet