Person udsat for peberspray i nattelivet – politiet søger formodet gerningsmand

dato

Den 23. november fik en mand sprøjtet peberspray i ansigtet på Skræddergården i Esbjerg. Politiet offentliggør nu overvågningsbilleder af den formodede gerningsmand.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag, hvor en 45-årig person er blevet udsat for peberspray i nattelivet og har i den forbindelse brug for borgernes hjælp. 
Episoden foregik på Skræddergården i Esbjerg lørdag den 23. november, hvor den 45-årige fik peberspray sprøjtet i ansigtet af en ukendt gerningsmand. 
Politiet offentliggør nu billeder af den formodede gerningsmand.  

Skræddergården <span class=Esbjerg">

Skræddergården <span class=Esbjerg">
Den formodede gerningsmand beskrives som: 

Mand 
Mellemøstligt udseende 
20-25 år 
Spinkel af bygning
Brun i huden
Mellemlangt sort krøllet hår
Iført grå hue, sort trøje, hvor der står PUMA på brystet, grå bukser, sorte sko med hvid bund
Medbringende en peberspray eller lignende 

Den formodede gerningsmand var i selskab med en anden mand, som Syd- og Sønderjyllands Politi også ønsker at tale med. 

Hvis du ud fra overvågningsbillederne eller beskrivelsen kan genkende den formodede gerningsmand, eller du har andre informationer til sagen, vil Syd- og Sønderjyllands Politi meget gerne høre fra dig. Kontakt kan ske til Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4. 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi