Politiet har opklaret hændelser med sort varebil i Bramming

dato

Der er tale om en mørk minibus, som opsamler passagerer for Esbjerg Taxa.

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket den anmeldelse, som vi modtog 4. november om en sort varebil, der havde en mistænkelig adfærd omkring anmelderens børn og hus i Bramming. Sagen er nu opklaret. 

Via vidneforklaringer samt videoovervågning ved vi, at der er tale om en mørk minibus, som kører rundt og opsamler passagerer for Esbjerg Taxa. Blandt andet i Bramming. Både køreplanen for minibussen og signalementet på minibussens chauffør stemmer overens med det, der er anmeldt og siden forklaret til Syd- og Sønderjyllands Politi. 
 
”Vi er glade for borgernes hjælp i denne sag. Både henvendelser til os og videoovervågning har gjort, at vi har kunnet opklare, hvilken bil der var tale om og dens ærinde. Vi vil fortsat appellere til, at borgere netop henvender sig til politiet, som man har gjort i denne sag, hvis man er vidne til mistænkelige forhold eller har mistanke om kriminalitet. Vi er her for borgernes skyld, siger politikommissær Morten Alslev, Syd- og Sønderjyllands Politi. 
 
Familien, som har anmeldt sagen, er orienteret om, at politiet nu betragter sagen som værende opklaret.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi