Projektkoordinator til retail projekter, Esbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Terp&Co har travlt i projektafdelingen og søger derfor en retail projektkoordinator/projektassistent til en nyoprettet stilling i Esbjerg.

Som projektkoordinator får du en selvstændig, central og alsidig rolle i en flad organisation, hvor du i samspil med det øvrige projektteam sikrer projektprocesser, fra oprettelse af et projekt, til endelig overlevering til kunden.

Du vil blive del af et kompetent og velfungerende projektteam, hvor samarbejdet med projektledere, vil sikre vores kvalitetsniveau og bidrage aktivt til at styre projekterne sikkert igennem fra start til slut.

Du vil få en bred kontaktflade til både kunder, leverandører og samarbejdspartnere og det er derfor vigtigt at du trives med ekstern kontakt og er tillidsvækkende som person.

Arbejdsopgaver:

  • Udsende udbudsmaterialer til underentreprenører og indsamling af data
  • Forberedelse og kalkulation af tilbud på inventar
  • Oprette indkøbsordrer og opsætte tilbud på byggeprojekter i samarbejde med projektleder
  • Igangsættelse og afslutning af diverse mindre serviceopgaver
  • Ansøgningsarbejde hos myndigheder – samt opfølgning
  • Assisterende ad-hoc opgaver for projektledere.

Som person er du udadvendt og finder god kundeservice naturligt. Du er en udpræget holdspiller og forstår at binde mange ender sammen i en travl hverdag. Du sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs, arbejder struktureret og kan bevare overblikket når det går stærkt. Du er løsningsorienteret og tør tage beslutninger. Det vil være en fordel at du er erfaren it-bruger og finder struktur og systemoptimering interessant, samt at du taler og skriver forståeligt dansk, engelsk og gerne tysk. Kendskab til Navision vil være en fordel men ikke et krav.

Vi forestiller os at du måske kommer fra en lignende stilling som projektkoordinator med kendskab til byggebranchen og er vant til projektarbejde, daglig ordrehåndtering og varedisponering.

Stilling er fuldtid på 37 timer og vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Terp&Co udfører byg og projektering af retail butikker over det meste af Europa. Vi har en stor kundeportefølje og mange forskellige typer projekter. Hos Terp&Co er du i høj grad med til at forme din egen arbejdsdag. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med et godt kollegialt fællesskab. Du får en hverdag sammen med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, der sørger for, at du kommer godt fra start og hurtigt bliver en vigtig del af holdet.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Niels Kjær Larsen på telefon 28 79 85 30

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på niels@terpandco.com


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5d7314ed)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Terp & Co ApS, Håndværkervej, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5d7314ed&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet