Projektleder med baggrund som VVS-installatør eller VVS-montør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, som er uddannet VVS-installatør eller VVS-montør, som har erfaring eller interesse for at arbejde med projektledelse, økonomistyring og beregninger, og som evner at jonglere i krydsfeltet mellem projekt- og teamledelse og praktisk VVS-arbejde.

Stillingen

Som en nøgleperson i virksomheden vil din hverdag være alsidig og kræver både traditionelle VVS-færdigheder samt overordnet styrings- og projektansvar.

Du vil være med i hele processen fra installationer og reparationer til rekruttering af montører, teamledelse, projektering og kvalitetssikring, hvor du samtidig er kontaktpersonen til kunder og projekternes samarbejdspartnere.

I rollen får du mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af både dine egne kompetencer og virksomhedens vækst. 

Dit ansvar forventes at udvikle sig i takt med virksomhedens vækst, og vi ønsker, at du vokser med virksomheden. Din rolle vil derfor gradvist udvides, og du vil få større ansvar for entrepriserne, hvilket åbner op for spændende udviklingsmuligheder i fremtiden.

Om dig og din baggrund

Vi ønsker, at du har en baggrund som VVS-installatør eller VVS-montør og har erfaring med en koordinerende rolle eller med projektledelse. Vigtigst er dog din faglighed og din motivation for opgaverne og stillingen, da virksomheden er indstillet på at give dig den nødvendige støtte og oplæring. 

Som person har du en praktisk og proaktiv tilgang til opgaverne, som skal løses, ligesom du har lysten til og erfaring med dialogen med kunder, entreprenører og leverandører. 

I kombination med din faglige baggrund er du struktureret og velorganiseret. Du skaber og bevarer et godt overblik over dine projekter. Din tilgang er præget af fokus på løsninger, hvor du tilfører positiv energi og godt humør - selv i travle perioder. Du formår at holde styr på opgaver, tidsplaner, aftaler og følge projekterne helt frem til aflevering. 

Din bopæl er maksimalt 30 minutters kørsel fra Esbjerg.

Velkommen hos John Josefsen

Vi søger blandt de dygtigste og tør udfordre dig og din faglighed med muligheder og opgaver, der modsvarer dine krav og forventninger til en virksomhed med højeste standarder og et højt ambitionsniveau.

Virksomheden tilbyder en grundig og praktisk introduktion og ansættelse i en ansvarlig og innovativ virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer i en positiv, samarbejdende og tillidsfuld kultur. 

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 60 88 84 44 eller pr. mail tl@pay-back.dk.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at ansøge snarest, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Du søger jobbet via "ANSØG"-knappen herunder.

Om virksomheden

John Josefsen ApS er en anerkendt og veletableret VVS-virksomhed med p.t. ca. 20 ansatte. Virksomheden er etableret i 1973 og har opbygget en solid base af kunder, som løbende udbygges. John Josefsen ApS er specialiseret i at håndtere diverse VVS- og ventilationsopgaver inden for nybyggeri og renovering og betjener en bred vifte af kunder - primært erhvervskunder, boligselskaber og offentlige institutioner. Med fokus på kvalitet og professionalisme har virksomheden skabt sig en stærk position som en pålidelig samarbejdspartner i regionen i og omkring Esbjerg. Læs mere om virksomheden her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet