Projektleder med teknisk flair søges til førende skilteløsningsvirksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sign Partner A/S søger en selvstændig og engageret Projektleder til vores team af tekniske ordrebehandlere. Som Projektleder vil du arbejde med internt salg og have daglige kundekontakt herunder behovsafklaring, rådgivning, kalkulation og tilbudsgivning.

Vi er en førende virksomhed inden for skilteløsninger med egenproduktion i Esbjerg. Det er vigtigt, at du har lyst og evner til at indgå i tekniske dialoger for at finde den bedste løsning for vores sælger, kunder og produktion. Derfor vægter vi indsigt og sans for konstruktion som en vigtig parameter.

Du vil også være ansvarlig for at effektivisere ordrer ved at oprette og klargøre dem til produktion i samarbejde med vores konstruktører. Du vil have løbende opfølgning på ordrerne, indtil installationen er gennemført, og du vil tage dig af kundeafslutning og fakturering.

Vi har travlt, så det er vigtigt, at du trives med at have mange opgaver samtidigt. Du vil indgå i et team af dygtige og kompetente kolleger, hvis erfaring du vil drage fordel af.

Du er helt perfekt til stillingen hvis…

  • Du er uddannet produktionsteknolog, bygningskonstruktør eller anden teknisk baggrund.
  • Du har gode IT-færdigheder
  • Du behersker mundtlig engelsk og tysk
  • Du kan lide at arbejde i et selvstændigt og travlt miljø
  • Du er ordensmenneske og arbejder struktureret.
  • Du er fleksibel og indstillet på travle perioder

Vi tilbyder:

  • Spændende og varierende arbejdsopgaver
  • Et professionelt og hjælpsomt team af kollegaer
  • Løn og pension efter kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring der sikrer hurtig og professionel behandling

Hvis du vil være med på holdet, så send dit CV til Brian Jakobsen på bj@signpartner.dk eller ring på tlf. 76140554. Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 6. september 2024.

Om Sign Partner A/S:

Sign Partner udvikler og producerer nogle af Skandinaviens mest innovative og bæredygtige skilte, folie, digitale reklameløsninger samt komplette facadeløsninger. Vi er kendt for vores høje kvalitet, innovative design og energirigtige løsninger. Med hovedsæde i Esbjerg og en salgs- og serviceafdeling i København beskæftiger vi ca. 40 medarbejdere, der alle arbejder for at realisere vores kunders reklamevisioner. Vi har en professionel bestyrelse og ejerskab samt en ambitiøs vækststrategi. Læs mere på www.signpartner.dk

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SIGN PARTNER A/S, Skagerrakvej, 6715 Esbjerg N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099435

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet