Vi har mange komplekse opgaver der presser sig på, derfor søger vi hurtigst muligt en medarbejder til en 2-årig projektstilling i vores stab – Strategi & Styring i Digitalisering & It.
I samarbejde med interne og eksterne interessenter skal du bidrage til at vi kommer i mål med implementeringen af vores nye ESDH-løsning. Du skal desuden medvirke til at styre implementeringen af Windows 11. Begge dele vil give dig rig lejlighed til at bringe dine projektlederkompetencer i spil. Derudover skal du bidrage til løsningen af afdelingens øvrige opgaver.
Vi forventer, at du:
- er samfundsvidenskabelig kandidat, eller har tilsvarende kompetence
- har erfaring som projektleder – gerne ift. digitale løsninger
- har erfaring med at arbejde med organisatoriske forandringer og implementering i komplekse organisationer
- kan fungere som bindeled mellem tekniske konsulenter og forretningskonsulenter
- er helhedsorienteret, har gode samarbejdsevner og kan begå dig på alle niveauer i organisationen
- har forståelse for sammenhængen mellem forretning, it-arkitektur og it-teknik
- har erfaring med politisk ledede organisationer
- kan arbejde selvstændigt og prioritere din egen indsats
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde internt i afdelingen, med kollegaer i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere
- Stor selvstændighed og indflydelse på jobindholdet
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En uformel omgangsform med respekt for den enkeltes kompetencer
- Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
Om det praktiske
Projektstillingen løber i 2 år og er på 37 timer ugentlig med flekstid og ansættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til It-chef Niels Pedersen på tlf. 76 16 12 30.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
7. marts 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg Kommune, Spangsbjerg Kirkevej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/de5154e2-501b-4f59-a9b5-26d0d526f304