Projektleder til UC SYD's beredskabs- og sikkerhedsløft i Bygningsdrift

dato

Besidder du stærke kompetencer indenfor projektledelse og facilitering? Vil du være med til at løfte UC SYDs beredskab og sikkerhed til et nyt niveau, der matcher omverdenens krav og forventninger? Så er det måske dig vi søger til en stilling som projektleder i Bygningsdrift ved UC SYD.

Om jobbet
Du vil komme til at arbejde helt tæt på den øverste ledelse ved UC SYD, når du administrativt skal understøtte både ressourcedirektør, primært i sektorsammenhæng, økonomichef samt leder af bygningsdrift ved UC SYD. Ligesom du vil blive en proaktiv sparringspartner til det eksisterende kriseberedskab.

Du vil ligeledes komme til at indgå i prioriterede samarbejder, både internt ved UC SYD og eksternt. Internt ved UC SYD er der flere tværgående arbejdsopgaver i samarbejde med både Digital og Studieservice, mens de eksterne samarbejdspartnere vil være kommunerne i UC SYDs dækningsområde samt øvrige myndigheder som f.eks. Uddannelses- og forskningsministeriet, beredskab og politi m.v.

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Kriseberedskab, herunder nye krav fra omverdenen grundet den geopolitiske situation
  • Optimering og sikring af rammerne for sikkerhed, herunder særligt IT-sikkerhed og adgangskontrol m.v.
  • Projektledelse f.eks. ressourceoptimering og bedre udnyttelse af bygningskapacitet i samarbejde med team skema
  • Øvrige ad-hoc opgaver og projekter
Din profil og baggrund
Det falder dig naturligt at være resultatorienteret og opnå resultater gennem dialog med interessenter både i og udenfor organisationen.

Du kan have flere indgange til stillingen. Vi forestiller os en uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau eller tilsvarende. Alternativt har du erhvervet en tilsvarende faglighed og kompetencer gennem dine tidligere ansættelse. Er du nyuddannet, hører vi også gerne fra dig.

Vi søger en kandidat, der kan videreudvikle og understøtte beredskabet. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med/kendskab til beredskabsplaner, lovgivning, samarbejde med myndigheder og/eller erfaring med beredskabsøvelser og håndtering af akutte hændelser.

Du besidder kompetencer indenfor projektstyring og -koordinering, som gerne må være dokumenteret gennem tidligere ansættelser.

Du har overblik og er analytisk stærk. Du trives med forskelligartede opgaver i stillingen.

Som person forventer vi, at du:

  • kan samarbejde bredt i en organisation med mange fagligheder
  • er god til at skabe relationer
  • er ansvarsbevidst, professionel og selvstændig i din opgavevaretagelse
  • er udadvendt og kommunikativt stærk i både skrift og tale
Om afdelingen
Du bliver både en del af Økonomi og Bygningsdrift i denne stilling. Størstedelen af arbejdsopgaverne i stillingen vedrører bygningsdrift, hvor dine nærmeste samarbejdspartnere vil være lederen af bygningsdrift, en faglig koordinator samt de ansvarlige campuskoordinatorer på UC SYDs 4 primære campusser.

Stillingen er organisatorisk placeret i Økonomi og med reference til økonomichefen, som også har det overordnede ansvar for Bygningsdrift.

Når stillingen er organisatorisk placeret i Økonomi, skyldes det, at der i forvejen er opbygget en administrativ enhed, som bl.a. er ansvarlig for opgaver som ledelsesunderstøttelse, indkøb, design samt løn og personale. Din nærmeste kollega i Økonomi vil være en fuldmægtig med ansvar for bl.a. ledelsesunderstøttelse.

Afdelingen og medarbejderne er kendetegnet ved vores faglighed og pragmatiske tilgang samt vores uhøjtidelige væremåde og gode humør. Vores hverdag er præget af en høj grad af selvledelse og frihed til at løse opgaven, og hvor vi inddrager hinandens kompetencer aktivt i opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning forventes at ske i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Det primære arbejdssted vil være Campus Esbjerg. Der vil forekomme aktiviteter på de øvrige campusser, og derfor er der krav om kørekort til denne stilling.

Ansøgning
Hvis du synes, stillingen lyder som den rigtige for dig, skal du sende os din ansøgning og cv via linket senest den 19. januar 2026 klokken 23.59. Samtaler forventes afholdt den 23. januar 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Torben Mark Buch på tlf. 7266 5192.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

UC Syddanmark, Esbjerg, Degnevej , 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eb45bb38-e7d8-4fcb-a1d7-44a32d0203ee

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet