Projektsygeplejerske søges til forskningsenhed inden for endokrinologi og sengeafsnit

dato

Vil du arbejde med klinisk forskning, og har du lyst til at være med til at forbedre fremtidens behandling for endokrinologiske patienter? Har du lyst til at arbejde med både klinisk patientkontakt og administrative forskningsrelaterede opgaver? Så er det dig, vi søger. Vi søger en projektsygeplejerske med ansættelse pr. 1. maj 2026. Stillingen er en delestilling, hvor du som en naturlig og meningsfuld del af opgaven også bidrager i det kliniske arbejde med vagter i vores sengeafsnit. Stillingen er på 37 timer om ugen. Din arbejdstid deles ligeligt mellem forskningsenheden og sengeafsnittet.

Dit arbejde i Forskningsenheden
Under ansvar af de projektansvarlige læger er det din opgave at udføre og være medansvarlig for en række forskningsprojekter – herunder lægemiddelforsøg. Du skal sætte dig ind i de enkelte projekter og sikre, at de udføres i overensstemmelse med protokoller.

Kerneopgaven er at koordinere og gennemføre de kliniske og administrative processer, der får de kliniske forsøg sikkert og ordentligt i mål – med patienten som tydeligt omdrejningspunkt.

Du vil selvstændigt og i tæt samarbejde med de projektansvarlige læger og teamets øvrige projektsygeplejersker have følgende opgaver:

  • Identificere og rekruttere patienter, som opfylder studiekriterierne.
  • Tilrettelægge og udføre studiebesøg – herunder:
    • Screening og randomisering af patienter.
    • Tage blodprøver, urinprøver og EKG.
    • Oplære patienten i injektion af studiemedicin- herunder vejlede i dosering/virkning/bivirkning.
    • Påmontere og aflæse måleudstyr som fx 24-timers BT-måler, CGM, aktivitetsmålere.
    • Foretage projektrelaterede undersøgelser, fx knoglescanninger, måltidstests, synactentests
    • Installere og anvende studierelaterede elektroniske devises: CGM, E-dagbøger, E-COA
    • Være opsøgende og motiverende i forhold til patient compliance
    • Kontinuerligt have den sygeplejefaglige vinkel på patienten, herunder fokus på patientens trivsel i studiet.
  • Sikring af korrekt dokumentation, elektronisk dataregistrering og overholdelse af protokoller (GCP).
  • Kontrol af lægemidler i forbindelse med modtagelse på centret og ved udlevering til patienten.
  • Samarbejde med kliniske monitorer og sponsorer, herunder afvikle besøg fra monitorer.
Endokrinologisk Forskningsenhed er en velfungerende enhed, hvor du vil komme til at arbejde sammen med 2 erfarne projektsygeplejersker, forskningsaktive læger og PhD studerende. Der vil således være rig mulighed for sparring og faglig udvikling.

Vi arbejder som projektsygeplejersker meget selvstændigt, og der er fleksibilitet og medarbejderindflydelse i den daglige tilrettelæggelse af arbejdet.

Endokrinologien er et stort speciale, og vi arbejder med studier/projekter indenfor bl.a.: Type 1 diabetes, Type 2 diabetes, overvægt, osteoporose og binyresygdomme.

Dit arbejde i Sengeafsnittet
Du bliver en del af Sengeafsnittet for Nyresygdomme, Diabetes- og Hormonsygdomme samt Ældresygdomme (D1). Sengeafsnittet varetager pleje og behandling af 26 senge inden for disse specialer, heriblandt også alment medicinske patienter.
I sengeafsnittet træder du ind i kernen af den kliniske sygepleje. Her bruger du din faglighed i et miljø med høj kompleksitet, hvor vi har fokus på at yde professionel sygepleje med udgangspunkt i hele patienten og dennes pårørende i tæt samarbejde med andre faggrupper.

Vi har det seneste års tid arbejdet med at implementere primærpleje. Det betyder, at du som sygeplejerske, mange dage, er helt tæt på få patienter, og hjælper med den nære basissygepleje, samtidig med at du koordinerer og planlægger patientens forløb sammen med dine tværfaglige kolleger. Andre dage er du teamleder i et team sammen med en SSA, hvor du arbejder med flere patienter, men bruger fordelene ved, at I er to om at varetage plejen af patienterne.

Vi forestiller os at du

  • Er uddannet sygeplejerske med min. 3 - 4 års klinisk erfaring – gerne endokrinologisk. Det er en fordel, hvis du har videreuddannelse på master- eller kandidatniveau.
  • Har kendskab til/erfaring med klinisk forskning og gerne Good Clinical Practice (GCP)-uddannelse. Ellers vil relevant GCP-uddannelse være muligt.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med opgaver af både klinisk og administrativ karakter.
  • Trives med ansvar, vedholdenhed og har fagligt drive
  • Har stort logistisk overblik og er god til at løse flere opgaver sideløbende.
  • Har gode pædagogiske og kommunikative kompetencer, som du evner at omsætte i praksis.
  • Kan kommunikere på engelsk både skriftligt og mundtligt.
  • Har interesse i og besidder gode it-kundskaber.
  • Kan arbejde anerkendende, engageret og medvirke til et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Har meget gode samarbejdsevner.
  • Trives med varierende opgaver i en ofte uforudsigelig hverdag og samtidig trives med arbejdsopgaver, der bærer præg af rutine, grundighed og præcision.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Christine Elmsted på tlf. 24 94 68 84, Overlæge og klinisk professor Claus Bogh Juhl på tlf. 60 86 71 72, eller Projektsygeplejerske Jane Orry Bornhøft på tlf. 79 18 31 24.

Ansøgningsfristen er den 10. marts 2026.

Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler den 25. marts 2026.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/016debe0-9cc4-4383-ab90-26c2cad4b2d9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet