Psykologisk konsulent til UngEsbjerg søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fra 1. januar 2024 eller snarest herefter søges en psykologisk konsulent (fuldtidsstilling) til UngEsbjerg

Er du helhjertet og brænder du for at skabe miljøer for både børn og voksne, der stræber efter optimisme, glæde og trivsel? Miljøer, hvor alle møder tryghed, omsorg, stærke relationer og fællesskab – og miljøer, der bygger på selvbestemmelse, mestringsoplevelser, feedback og fejring af selv de mindste succeser? Så er det måske dig vi gerne vil have med på holdet.
Vi er hos UngEsbjerg bl.a. inspireret af metoderne fra det socialpædagogiske system KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis), både når det gælder vores konkrete tilgang til børn, unge og voksne og vores arbejde i vores professionelle læringsfællesskaber.

Hos UngEsbjerg er vi omkring 100 medarbejdere, der alle arbejder med børn og unges trivsel og udvikling – fra det ene eller andet perspektiv. Vi er en bred vifte af fagligheder og tilbud, dels vores skoletilbud – 10. klasser, udvidede modtageklasser og heltidsundervisning, samt uddannelsesvejledere, erhvervs- og EGU-playmakere, områderådgivere, klasserådslagning, forebyggere, Aktiv Fritid og SSP-konsulenter.

Vi forventer, at du har bred erfaring med:

  • Arbejdet med børn og unge i mistrivsel, herunder fastholdende terapeutiske samtaler
  • At understøtte fagpersoner og forældre i forhold til at hjælpe børn og unge på vej
  • At være i det der er svært, fx børn og unge med traumer, pludselig opståede hændelser, krisesituationer og lignende
  • At give supervision – både rettet mod at styrke vores indsats overfor et enkelt barn/ung eller en gruppe, men også for at imødekomme medarbejdernes oplevelse af høje følelsesmæssige forventninger i arbejdet med mennesker
  • Segregerede skoletilbud, og at du kan arbejde aktivt ind i udviklingen og kvalificeringen af de tilbud vi har
  • At give sparring, både til medarbejdere og ledelse
  • At lave konkrete forløb for grupper af unge, fx i forhold til angstbehandling

Vi forventer også, at du:
  • Er ambitiøs på organisationens vegne
  • Har relevant uddannelse og efteruddannelse
  • Kan skabe tryghed og tillid i relationer, både til børn, unge og voksne
  • Er fællesskabende
  • Er teamplayer
  • Er engageret, og motiveres af selv de mindste successer
  • Fremstår positiv og optimistisk

Ønsker du at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Anders Winther på tlf. 21 45 66 15, torsdag den 23. november 2023 eller mandag den 27. november 2023 klokken 9.00 - 10.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
1. december 2023

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din
ansøgning, CV samt relevant dokumentation, herunder dit uddannelsesbevis.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet