BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 2 radiografer med engagement, fleksibilitet, faglig stolthed og godt humør, som vil være en del af vores afdeling pr. 1. april 2024 eller efter aftale Hvad kan du forvente af os?
Vi er en dynamisk afdeling med cirka 120 ansatte, 240.000 procedurer pr. år og en stor og moderne apparaturpark, der blandt andet omfatter en Naeotom Alpha, Photon-counting CT og tre GE PET/CT scannere. Vi lægger vægt på det gode og hurtige patientforløb og det gode samarbejde med interessenter, åbenhed og trivsel blandt medarbejderne samt fleksibel arbejdstidsplanlægning, hvor medarbejderne selv har indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid via HosInfo/AltiPlan.
Afdelingen prioriterer forskning med egen forskningsenhed og da afdelingen dækker både det radiologiske og nuklearmedicinske speciale er der god grobund for mange spændende udviklingsprojekter.
Afdelingen dækker matriklerne på Esbjerg og Grindsted Sygehus og Brørup Sundhedscenter. Derudover dækker vi også mamma-screeningsfunktionen. Læs mere her.
Hvad kan vi tilbyde?
Du vil få en grundig oplæring og i løbet af oplæringsperioden er du i dialog med din nærmeste leder om områder, du kunne tænke dig at fokusere på. Du indgår i afdelingens funktioner og vagtdækning og da vi er uddannelsessted for radiografer forventer vi ligeledes, at du er interesseret i at undervise og lære fra dig.
Vi tilbyder således et spændende job med alsidige udfordringer, et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde samt en medarbejdergruppe med godt sammenhold, høj faglighed og et stort engagement. Der er ligeledes mulighed for kompetencefokuserede arbejdsområder.
Øvrige oplysninger
Stillingerne er på 37 timer pr. uge og løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Syddanmark. Der indhentes ligeledes børneattest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overradiograf Bodil Lykke Kristensen (konventionel røntgen, intervention og UL) på e-mail Bodil.Lykke.Kristensen@rsyd.dk eller telefonnumer 79185315, overradiograf Anette Gadegård Andersen (CT og Mammografi) på e-mail Anette.Gadegaard.Andersen@rsyd.dk eller telefonnummer 79183971 overradiograf Hanne Thiesen (MR) på e-mail Hanne.Thiesen@rsyd.dk eller Jeannette Amtrup Borg (mammografi) på e-mail Jeanette.Amtrup.Borg@rsyd.dk.
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024 og vi forventer at holde samtaler ultimo februar 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977444