BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi leder lige nu efter en ny kollega til vores reception, så passer nedenstående på dig, er du måske den vi leder efter:
- Du er udadvendt og brænder for at yde god service og for at få dine gæster til at føle sig hjemme.
- Du trives med at have administrative opgaver og er en ferm pc bruger.
- Du har lyst til at bidrage med udviklingen af receptionsområdet.
- Du kan lide at arbejde selvstændigt og have ansvar.
- Du er en teamplayer og trives med en uformel tone, humor og plads til forskellighed.
I jobbet får du stor indflydelse på driften af receptionen på Hermitage, når du sammen med din kollega er ansigtet udadtil for vores mange gæster. Du kan lide at tage ansvar og har lyst til at bidrage til den fortsatte positive udvikling af arbejdsgangene på området.
Som receptionist vil du blive omdrejningspunktet på et velfungerende skolehjem og kursuscenter, hvor du vil kunne gøre en positiv forskel for vores gæster – som primært er elever og kursister. Du får i hverdagen en central rolle imellem de forskellige personalegrupper som køkken- og servicepersonale idet mange informationer går via receptionen.
Som person er du udadvendt og smilende og du kan lide at arbejde i et miljø hvor der er frihed under ansvar og hvor det at løfte i flok er en naturlighed for dig.
Da en stor del af vores gæster er unge skolehjemselever, skal du være indstillet på virke som rollemodel, ligesom du skal besidde en vis portion empati, være lyttende og anerkendende, samt god til at kommunikere respektfuldt med mennesker i alle aldre.
Du bliver en del af et skolehjem og kursuscenter med en ganske særlig kultur som er præget af stolthed, gode og hjælpsomme kollegaer, godt sammenhold, en høj faglighed og ikke mindst humor og ærlighed.
Arbejdstiden vil primært ligge på hverdage og varierer mellem morgen- og aftenvagter med en typisk arbejdstid mellem kl. 7:30-19:00.
Jobbets indhold
Du tager godt imod skolehjemmets gæster, tjekker dem ind og ud og hjælper dem under deres ophold.
Du tager dig af telefonomstilling og tager imod telefonopkald og henvendelser på mail, ligesom du holder styr på bookinger og møder i vores it-system.
Herudover udfører du sekretæropgaver og andre administrative opgaver som f.eks. afregninger og at du giver en hånd med, der hvor der er brug for det.
Din baggrund
Vi søger en receptionist for hvem ansvarlighed og ordentlighed er helt afgørende. Din baggrund for at søge jobbet kan f.eks. være uddannet receptionist, kontoruddannet, eller erfaring fra en lignende stilling.
Det forventes at du kan arbejde i Word og Excel og har du kendskab til Navision vil det være en fordel (men ikke et krav). Taler du engelsk vil det være et plus, men det er ikke et krav.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære af 21. marts 2022 om Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) af 3. juni 2019. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansøgning
Hvis du synes, at jobbet lyder spændende og matcher dine ønsker og forventninger, kan du søge det ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
Når du har sendt din ansøgning modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "Uønsket post".
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rybners Hermitage, Søvej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954285