Robust teamleder til rengøringskontrakt i Esbjerg - Ledelse, kvalitetskontrol og godt arbejdsmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet og din nye arbejdsplads.

Vi søger en robust teamleder med solid erfaring inden for rengøring og ledelse, til en af vores større kontrakter i Esbjerg.

Du står i spisen for at motivere medarbejderne, som sikrer at vi når de aftalte mål, der er fastsat i kontrakten med kunden. Der lægges vægt på en konstruktiv tilgang med fokus på en præcis leverance og at skabe et godt arbejdsmiljø i teamet.

Dine overordnede arbejds- og ansvarsområder

Som teamleder refererer du til Contract Manageren, som arbejder fast på kontrakten.

Du har bl.a. det overordnede ansvar for:

  • Daglig drift af rengøringen, herunder 6 medarbejdere
  • Registrering af timer i lønsystem
  • Kvalitetskontrol og kvalitetssikring af rengøringen
  • Bestilling af rengøringsartikler, kaffe mv.
  • Håndtering og fordeling rengøringsartikler
  • Enkelte rengøringsopgaver
  • Assistere i reception
  • Administrative ad hoc-opgaver

Hvem er du?

Vi har brug for dig, der brænder for at være i tæt dialog med kunden og levere kvalitet til tiden. Derfor har du en solid erfaring indenfor ledelse af rengøring herunder også administrative opgaver.
Du arbejder for at sikre, at vi møder kundens forventninger, og gerne lidt til. Derfor er det vigtigt, at du har fokus på at overholde forretningsgange, processer og praksis. Vi forventer, at du arbejder løsningsorienteret og kan se muligheder og tage initiativ til udvikling og optimere arbejdsgange.

Det ligger i dit DNA at være omstillingsparat. Dine opgaver spænder bredt, da vi har det fulde Facility Management ansvar på kontrakten. Ud over ovennævnte er bl.a. kantinedrift, bygningsvedligehold og reception en del af den samlede kontrakt med kunden.
Du finder det naturligt at være en del af et team med fokus på samarbejde og teamplayer-ånd i en ellers ret selvstændig hverdag.

Koncernsprog er engelsk, hvorfor vi forventer, at du har gode engelske- og danskkundskaber.

Arbejdssted og arbejdstid

Britanniavej, Esbjerg

Søg jobbet

Du sender din ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter via ansøgningsskabelonen. I ansøgningen er det vigtigt, at du fortæller lidt om dig selv, din motivation for at søge jobbet, og hvorfor du netop er den rette profil.

Vil du vide mere om jobbet, er du er velkommen til at kontakte Contract Manager John Balje på +45 2498 1492

Send din ansøgning senest den 31. juli 2024. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse omgående.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med arbejdstider i dagtimerne.
Dog kan der være tilkald udenfor normalarbejdstid

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077609

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet