Rybners søger faglærer til mureruddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det går stærkt i øjeblikket, og i den forbindelse søger vi 1 ny murerfaglærer som ønsker at indgå i vores lærerteam, og være med til at udvikle mureruddannelsen fremadrettet på Rybners Tekniske Skole.

Hvad kan vi tilbyde

Et spændende job på en aktiv og engageret skole, hvor ingen dage er ens og hvor det enkelte menneske er i centrum. Der er i stillingerne gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. Vi synes selv, at du får nogle fantastiske kolleger, med stærke ambitioner for murerfaget. Selvom du ikke har undervist før, er du velkommen til at søge jobbet. Det vigtigste er at du har lyst til at undervise, og at du trives i en omskiftelig og dynamisk hverdag.  

Hvad skal du beskæftige dig med

  • Undervisning af lærlinge og elever på grund- og hovedforløb
  • Deltage aktivt i den faglige og pædagogiske udvikling i samarbejde med kolleger og på tværs i organisationen
  • Indgå i i lærerteamet med indflydelse på det planmæssige arbejde i forbindelse med undervisningen
  • Deltage i tværfaglige projekter
  • Egen og fælles forberedelse. 

Hvad forventer vi

  • Du er uddannet inden for murerfaget og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring.
  • Du har eventuelt en videregående uddannelse som byggeteknikker, bygningskonstruktør eller lign.
  • Du ser potentiale i alle og sætter elevernes læring i centrum.
  • Du er en person der er indstillet på at udvikle dine digitale kompetencer og anvende digitale værktøjer.   

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af den 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022 samt Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 3. maj 2022. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er en attraktiv pensionsordning tilknyttet jobbet.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet pædagogisk diplomuddannelse eller voksenunderviseruddannelse efter skolens vurdering.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge den ledige stilling ved at klikke på "SØG JOBBET".

På Rybners modtager vi kun elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Vi gør det for at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgerne.

Når du har sendt din ansøgning modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket Post".

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

På Rybners udbydes attraktive uddannelser, der udfordrer eleverne, så de bliver så dygtige som de kan.

Vi tror på, at høj faglighed og stort engagement er afgørende for elevernes læring, og arbejder for dette gennem særligt fokus på kompetente og motiverede medarbejdere og tæt samarbejde og dialog med elever, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rybners, Spangsbjerg Møllevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rybners.easycruit.com/vacancy/3186155/46651?iso=dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet