Rybners søger køkkenfaglig medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sulten på en travl og spændende arbejdsdag?

Rybners er lige nu på udkig efter en dygtig og engageret medarbejder til vores kantiner på Spangsbjerg Møllevej og Grådybet. Her vil du sammen med dine kolleger stå for den daglige produktion og servicering af kantinens mange kunder.

Kan du lide at have travlt og samtidig elsker at have en aktie i hvordan vi sammen skaber et indbydende og velfungerende kantinemiljø. Ja, så er det dig vi leder efter. Vores kantiner står lige nu med en spændende mulighed for at skabe et kantinemiljø, der vil komme både vores kunder såvel som os selv til gode i vores daglige arbejde. Samtidig med at dette er vores ambition og mål, som vi alle skal medvirke til, er der også en hektisk dagligdag, hvor du vil stå med disse opgaver:

  • Fremstilling af varme retter
  • Klargøring af buffeter
  • Udførelse af Cateringopgaver
  • Kassebetjening
  • Opfyldning af varer samt varebestilling
  • Udførelse af Egenkontrol
  • Servicering af vores kunder
  • Opvask, samt fokus på køkkenets soignering.
Udover disse opgaver vil der fra tid til anden være store arrangementer, som omfatter rigtig mange gæster. Her indgår kantinernes personale som del af den service der ydes, for at give en god oplevelse. Naturligvis ud fra en fælles aftalt vagtplan.

Som sagt er vi i gang med at opbygge et nyt kantinemiljø, hvor du vil opleve en både travl men også spændende hverdag. Sammen stræber vi efter at hjælpe hinanden og gøre hinanden dygtigere på hele kantinens funktionsområde. Vi tilstræber at fastholde den gode tone, selv når vi har rygende travlt. Ligesom vi sammen gør hvad vi kan for at alle oplever at de har ’fornuftige arbejdstider’.

Som person vil du helt sikkert være typen der gerne siger din mening, og bidrager med ideer og tanker for hvordan vi hele tiden sigter mod at skabe det bedste kantinemiljø. Herudover kan du også sige tjek til disse:

  • Du har en køkkenfaglig uddannelse som er Kok, Ernæringsassistent eller Cater
  • Du kan lide at gøre noget ud af maden, og tør være kreativ og iderig i dine anretninger
  • Du er servicemindet og kan holde et dejligt smil, selv når det er mega travlt
  • Du ved hvordan du får noget fra hånden på en struktureret og velorganiseret måde
  • Du kan lide at skabe en god stemning og lader ikke ’nej-hatten’ styre
  • Du er fleksibel, loyal og ved hvordan man fremstår som den gode rollemodel
  • Du hjælper gerne og ser muligheder i det vi ikke har prøvet før
  • Du tør sige fra, og har en selvstændig mening der kommer alle til gavn.
Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor arbejdsstedet i udgangspunktet er Spangsbjerg Møllevej og Grådybet.

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale - køkken af 28. september 2021 samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10/Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Lønnen fastlægges efter principperne for Ny Løn.

Du vil forud for ansættelse blive bedt om at give tilladelse til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Er du interesseret i at få uddybet, hvad stillingen i øvrigt indebærer, kan du kontakte Køkkenchef Rikke Uglvig Sonnichsen på mobilnr. 40 52 83 19 - læg gerne en besked, hvis hun ikke lige har mulighed for at svare.

Hvis du brænder for at yde god service og bidrage til at skabe den gode oplevelse for kunder og kolleger, og har de rette kvalifikationer, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Du søger stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet”. Udfyld skemaet efter anvisning og upload din ansøgning og dit CV.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe ”uønsket post”

Alle interesserede, uanset baggrund, opfordres til at søge.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der kaldes løbende ind til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rybners, Spangsbjerg Møllevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976724

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet