BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du serviceminded, udadvendt og kvalitetsbevidst? Interesserer du dig for B2B salg og kunde support og er du på udkig efter en arbejdsplads i vækst med stor mulighed for at præge din egen hverdag? Så har vi stillingen til dig hos EMG i Esbjerg hvor vi nu søger en dedikeret sælger til vores salgsafdeling.
Din rolle hos EMG
Hos EMG søger vi en motiveret sælger som i samarbejde med vores dedikerede salgsteam kan bidrage til salg af vores produkter i hele verden.
Du får dit eget kundekartotek der spænder over hele verden og bliver ansvarlig for salg til eksisterende kunder samt at identificere og afdække nye muligheder i markedet.
De centrale opgaver i stillingen er:
- Salgs support: Du vil være den primære kontaktperson for en bred kundegruppe og sikre deres tilfredshed.
- Salgs strategi: I samarbejde med det øvrige salgs team vil du være med til at identificere nye muligheder i markedet og udarbejde strategier for at sikre øget vækst og tilfredshed blandt kunder.
- Sikre forsendelser af varerne
- Planlægning og deltagelse i nationale og globale messer
Vi tilbyder ordnede ansættelsesforhold med løn som matcher dine kvalifikationer, fordelagtige medarbejder goder, pension og sundhedsforsikring.
Om EMG
EMG leverer kvalitetsløfteposer til værktøj og Rope acces, samt udstyrstasker og specialtilpassede løsninger til unikt indhold eller situationer. Vi leverer primært til vind- og offshore industrien, men vores produkter er relevante i mange forskellige brancher, såsom onshore, byggeri, førstehjælp, militær og luftfart.
Vores løfteposer opfylder høje sikkerhedsstandarder og krav, og mange af vores tasker er specialdesignet i samarbejde med vores kunder, hvilket sikrer en konsekvent forbedring af vores produkter. Vi designer alle vores produkter i Esbjerg, Danmark, mens vores fremstilling foregår i asien. For at sikre overholdelse udføres kvalitetskontrol af alle produkter af danske medarbejdere i Esbjerg.
Dine kvalifikationer
- Du er uddannet inden for handel
- Du kan indgå i et team og sparre med dine kollegaer
- Du er serviceminded
- Du kan arbejde struktureret og selvkørende
- Du kan afslutte projekter
- Du skriver og taler dansk og engelsk på et højt niveau
Interesseret?
For mere info om stillingen eller ansøgning er du velkomment til at kontakte os på mail info@emg.dk eller telefon 70231585. Du kan læse mere om vores produkter her: www.emg.dk
Ansøgningsfrist d. 29-4-2024. Samtaler afholdes efter fristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
EUROPEAN MERCHANDISE GROUP A/S, Skagerrakvej, 6715 Esbjerg N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027020