KAN DU SÆLGE NOGET, DER ER GRATIS?
Salgskonsulent til FOF Sydvestjylland (FVU-området)
FOF Sydvestjylland søger en engageret og resultatorienteret salgskonsulent til udviklingen af Den Forberedende Voksenundervisning (FVU). Den forberedende Voksenundervisning er er forankret i Undervisningsministeriet, der skaber rammerne for, at vi kan tilbyde gratis undervisning i FVU-digital, FVU-engelsk, FVU-dansk og FVU-matematik.
Om stillingen
Som salgskonsulent får du en central rolle i at styrke og udvikle FVU-området gennem opsøgende salgsarbejde og relationsopbygning. Det handler ikke om traditionelt “hårdt salg”, men om relationsopbygning, synlighed og behovsafdækning. Mange virksomheder og borgere kender ikke mulighederne i FVU, selvom undervisningen er gratis og kan skabe stor værdi både fagligt og menneskeligt.
Du vil arbejde målrettet med at skabe kendskab til og efterspørgsel efter FVU-tilbud blandt virksomheder, foreninger og privatpersoner. Stillingen indebærer et aktivt opsøgende arbejde i indtil videre Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner, hvor du identificerer relevante målgrupper, opbygger netværk og etablerer relationer, der kan føre til konkrete samarbejder og salg.
Dine primære opgaver
- Opsøgende salg af FVU-tilbud til virksomheder, foreninger og borgere
- Rådgivning om relevante kurser og uddannelsesforløb
- Opbygning og vedligeholdelse af netværk i lokalområdet
- Identificere nye samarbejdsmuligheder og markeder
- Bidrage til den strategiske udvikling af FVU-området
- Planlægge og gennemføre salgs- og markedsaktiviteter
- Samarbejde med undervisere og kollegaer om udvikling af tilbud
- Deltage i planlægningen af markedsføringsindsatsen
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en strategisk tilgang til dit arbejde og evner at omsætte planer til konkrete resultater
- Har erfaring med salg – gerne inden for kursus-, uddannelses- eller serviceområdet
- Arbejder struktureret, målrettet og selvstændigt
- Er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt
- Er udadvendt, relationsskabende og trives i en opsøgende rolle
- Har forståelse for kompetenceudvikling og livslang læring
Vi tilbyder
- En spændende og selvstændig stilling med stor indflydelse på eget arbejde
- Mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt uddannelsesområde
- Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med base midt i Esbjerg (Kongensgade)
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- 10 gode og glade kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt
- Løn og pension efter kvalifikationer
- Du referer organisatorisk til forstander Henrik Vej Kastrupsen, men i dit daglige arbejde foregår din sparring primært med afdelingsleder Christian Hatting.
- Opstart 1. august 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
FOF Sydvestjylland, Kongensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fb3117dc-e3ca-48e5-a5a4-5d87f20a3f74