Sikkerhedsstyrelsen: Ambitiøs og talentfuld akademiker til Sikkerhedsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Samarbejde, muligheder, økonomi og politik er nøgleord, der giver dig energi. Og kan du se dig selv i en central rolle, når strategiske ambitioner, planlægning og eksekvering skal flettes sammen med de tilgængelige ressourcer - så kan denne stilling i afdelingen Økonomi og Styring være noget for dig.

Nationale og EU-politiske dagsordner, kunder og interne interesser sætter rammerne, og du evner at balancere alle aspekter, så vores opgaver skaber værdi for samfundet og vores kunder. At skabe samfundsværdi er vores vigtigste opgave. Det gør vi i afdelingen, når vi med sikker hånd, har styr på ressourcerne og sikrer mest mulig effekt af vores indsatser.

Vi søger en kollega, som kan have erfaring fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet. Det er dog vigtigt, at du har en interesse for det politiske system, og hvordan det dikterer de spilleregler samt finder det økonomiske samspil i de politiske processer interessant.

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig baggrund, fx cand.scient.pol, cand.merc, cand.oecon, cand.scient.adm. eller lignende.


Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af afdelingen Økonomi og Styring, hvor dine nære samarbejdspartnere bliver dine 8 kolleger, som alle motiveres, når tal og beregninger møder den politiske og strategiske virkelighed, og vi sammen skal få mest mulig effekt af de økonomiske rammer. Afdelingen har ansvaret for den overordnede økonomistyring, ressource- og aktivitetsplanlægning samt bogholderi. Du kommer til at referere til kontorchef Niels Ole Esbensen, som lover spændende og udfordrende arbejdsopgaver og en uformel omgangstone. Du får dine egne opgaver og ansvarsområder, som bl.a. er:

Koordinering og sparring. Du vil på sigt - med afsæt i din faglighed samt dit oparbejdede overblik over styrelsens forretningsområder – få en vigtig rolle ift. både at koordinere, sparre og konsekvensvurdere i de mange processer og analyser, der konstant er i gang. Dette i samspil med både dine kolleger i resten af huset (fx i Politik-afdelingen), men også eksternt med fx andre fagstyrelser, Departementet, Økonomistyrelsen eller Finansministeriet.

Udarbejde kalkulationer og analyser. I samarbejde med dine kolleger i afdelingen vil dit arbejde bidrage til et belyst økonomisk fundament, når vi evaluerer eksisterende forretningsområder, forbereder overtagelse og implementering af nye opgaver samt vurderer den økonomiske påvirkning ved nye EU-krav og politiske ønsker.

Drive processer og tage ansvar. Du driver processer og sager og sikrer fremdrift – nogle gange med dig i førertrøjen og som den primære pennefører. Du løser også opgaver af mere traditionel karakter, når du bistår dine kolleger ift. økonomi- og ressourcestyringsopgaver.

Deltage i projekter. Du deltager løbende i projektarbejde vedr. fx EU-aktiviteter og implementeringsarbejde, og du får bl.a. en central rolle i projektarbejdet vedr. nytænkning af styrelsens forretnings- og ressourcestyringskoncept. Du hjælper med at sørge for, at arbejdet kører på skinner, og at der løbende er den nødvendige dialog og input fra kollegerne i resten af huset.


Hvad forventer vi af dig?
Som vores nye kollega vil du opleve, at vi prioriterer god on-boarding og oplæring. Vi forventer, at du er nysgerrig, har gå-på-mod og lyst til at lære. Du vil gennem opstartsforløbet oparbejde viden om organisationen og på sigt kunne udnytte din tværgående indsigt og forståelse. For at få succes i jobbet skal du kunne evne at gennemskue sammenhænge mellem styrelsens forskellige projekter og driftsopgaver i et økonomisk og politisk perspektiv.
Du passer perfekt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i dette signalement:

  • Er udadvendt og god til at samarbejde. Du vil hurtigt få en masse snitflader og tværgående relationer, hvorfor samarbejdsevne skal være en spidskompetence. Det er afgørende, at du naturligt kan opsøge samarbejdspartnere samt komme ud over rampen på en positiv måde, så du kan lykkes med at koordinere, hente input og overholde deadlines mv.
  • Du er en dygtig formidler. Du er stærk både mundtligt og skriftligt. Du formår at tilegne dig kompleks viden, opsamle denne og videreformidle modtagerorienteret på en pædagogisk og letforståelig måde til modtagere med en helt anden baggrund.
  • Du kan skabe struktur og koordinere. Dine kolleger nyder godt af dine strukturelle evner. Det falder dig naturligt at tage ansvar samt skabe overblik og struktur i opgaverne samt at koordinere løsningen af disse med dine kolleger i afdelingen, i huset eller med eksterne interessenter.
  • Du er selvstændig. Du evner naturligt at tage teten og formår at drive, udvikle og tage ansvar for både dit eget arbejde og for helheden. Men du er ligeledes i stand til at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage andre i beslutningsprocesserne.
  • Du er effektiv og omstillingsparat. Der kan være gang i mange forskellige opgaver og aktiviteter på én gang, hvorfor det er vigtigt at kunne tilrettelægge arbejdet effektivt og med overblik. Dagsordenen kan ændre sig i løbet af dagen, så det er vigtigt at kunne prioritere og skifte fokus løbende uden, det går ud over kvaliteten. Stillingen kræver, at du i udtalt grad har en selvledende og proaktiv tilgang og tør tage ansvar.
Vi vil gerne have dig som ny kollega hurtigst muligt!

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest søndag den 1. oktober. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 4. oktober og mandag den 9. oktober. Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Niels Ole Esbensen, tlf. 61713327 eller økonomichef Ole Olesen, tlf. 33732033. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen, tlf. 91337045.

Vi glæder os til at høre fra dig!

”I Sikkerhedsstyrelsen tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171916&DepartmentId=6211&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900552

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet