Sikkerhedsstyrelsen søger 2 tekniske sagsbehandlere til tilsyn på gasområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den ene stilling er på området for gasinstallationer og gasanlæg, mens den anden stilling er på området for naturgas og bionaturgas. Du kan læse mere om begge stillinger nedenfor, og i din ansøgning bedes du angive hvilken af stillingerne du søger.

Der er mulighed for ansættelse på hjemmekontor eller med base på kontoret i Esbjerg – derfor er det ikke afgørende hvor i landet du bor. Hvis du ansættes på hjemmekontor skal du være indstillet på, at der i oplæringsperioden og efterfølgende vil være enkelte arbejdsdage på kontoret i Esbjerg, så du kan deltage i opgaver/møder med dit team eller resten af Sikkerhedsstyrelsen.

Du bliver en del af gasteamet, hvor du får 9 engagerede og teknisk dygtige kolleger.

Jobbet som teknisk sagsbehandler til tilsyn med gasinstallationer og gasanlæg
I forbindelse med den grønne omstilling sker der en enorm udvikling på gasområdet - bl.a. inden for biogas, brint, pyrolyse og andre nye gastyper. I den forbindelse har vi behov for en ny kollega, og hvis du har kompetencer eller interesse inden for gasområdet, så kan denne stilling være noget for dig.

På området for gasinstallationer og gasanlæg får du 5 engagerede og teknisk dygtige kolleger. I arbejder primært med sagsbehandling, tilsyn og vejledning inden for gasområdet. Du skal ligeledes tage del i udviklingen på området, så vi sikrer en smidig, og ikke mindst sikker grøn omstilling på gasområdet. Dine kolleger er klar til sparring på området. Derfor gør det ikke noget, hvis du ikke ved noget om hele området – bare du er klar til at lære det.

Du kommer til at sagsbehandle, føre tilsyn, håndtere henvendelser og opgaver med installationer af forskellige typer anlæg og gastyper på det gastekniske område.

Du skal hjælpe virksomheder med at navigere i den grønne omstilling og være med til at sikre, at gasinstallationer og gasanlæg er korrekt udført og har det nødvendige sikkerhedsniveau.

Du opbygger kompetencer inden for nye teknologier og processer som understøtter dette, og du bidrager til at fortolke vores funktionsbaserede regler, og dermed sikre regelefterlevelsen på gasområdet.

Vi forestiller os, at du måske har en gasfaglig baggrund med en uddannelse som VVS-installatør, maskinmester eller ingeniør. Har du A- eller B- certifikat, gasmotorkursus eller faglig erfaring med gasinstallationer, gasanlæg, gassikkerhedsloven, bekendtgørelser, standarder og processikkerhed er det et absolut plus. Du kan også være nyuddannet.

Jobbet som teknisk sagsbehandler til tilsyn på naturgas- og bionaturgas-området
Sikkerhedsstyrelsen leder efter en teknisk sagsbehandler til genbesættelse af en stilling inden for naturgasområdet.

På området for naturgas får du 3 engagerede og teknisk dygtige kolleger. I arbejder primært med sagsbehandling af konstruktions- og ibrugtagningsgodkendelser, fremstillingskontrol, tilsyn og vejledning inden for naturgasområdet. Dine kolleger er klar til sparring på området. Derfor gør det ikke noget, hvis du ikke ved noget om hele området – bare du er klar til at lære det.

Vi forventer, at du har relevant uddannelse, det kan fx være som ingeniør eller maskinmester. Det er en stor fordel hvis du har relevant erhvervserfaring med kvalitetskontrol og dokumentationsgennemgang af tekniske anlæg. Du skal have en god teknisk forståelse og lyst til at arbejde med tekniske problemstillinger. Hvis du har erfaring med audit og kvalitetsledelsessystemer er dette også en fordel.

Du skal have engelskkundskaber, så du kan anvende engelsk som arbejdssprog.

For begge jobs gælder følgende
Du skal levere faglig vejledning til borgere og/eller virksomheder, og intern faglig sparring med kolleger i både egen afdeling og i styrelsen.

Du skal bidrage til at vi konstant forfølger vores ambition om at være en moderne, serviceorienteret og digital myndighed. Derfor skal du have lyst til at bidrage i udviklingen af bl.a. processer, vejledninger og regler, som understøtter området. Derfor vil du også skulle deltage i projekter og arbejdsgrupper. Sikkerhedsstyrelsen arbejder i værdistrømme og benytter agile tilgange. Derfor vil det være en fordel hvis du er kendt med disse og det er et must, at du er udviklingsorienteret.

Du får en stor berøringsflade udadtil, og når du håndterer henvendelser og fører tilsyn, kommer du til at trække på din egen og dine kollegers viden – og har evne til at føre dialog med forskellige typer af kunder.

Arbejdsopgaver og møder kan foregå i hele Danmark, og det er derfor et krav at du er i besiddelse af kørekort. Der stilles bil til rådighed.

Hvad forventer vi af dig?
Du bliver en del af et engageret team, som er en del af Energi-afdelingen. Vi forventer at du bidrager med gejst, godt kollegaskab, og at du motiveres af at arbejde i en organisation i konstant forandring.

Du passer perfekt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i dette signalement:

  • Du samarbejder med alle – i et sprog alle forstår. Du sætter en ære i at dele din vide, og kan samarbejde med kolleger med forskellig baggrund - både fra din egen afdeling og på tværs af styrelsen. På tilsyn, og ved vejledning, udtrykker du dig klart og tydeligt, både på skrift og i tale. Du kan formidle din viden, så andre bliver klogere.
  • Du ser muligheder – og baner vejen for at nå dem. Du er nysgerrig af natur og handler altid på muligheder for at forbedre systemer og opgaver. Du udnytter potentialet i de processer du er en del af, og du tager gerne ansvaret for en opgave.
  • Du arbejder struktureret og skaber overblik. Du navigerer sikkert rundt mellem dine mange arbejdsopgaver, og du har overskud til at ændre kurs når der er behov for det.
  • Du bliver høj af nye udfordringer – og løser dem med god erfaring. Du kan lide udfordringer og sætter dig hurtigt ind i nye områder, ny lovgivning og måder at arbejde på.
Hvis du har kendskab til arbejdet i en offentlig og politisk styret organisation samt forvaltningsloven og sagsbehandling i relation til denne er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er at du brænder for en af ovenstående stillinger, og at du har evnen og viljen til at blive vores nye kollega.

Vi vil gerne have dig som ny kollega fra den 1. maj 2024.

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest den 14. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler d. 18. marts 2024 og 2. samtaler den 21. marts 2024. Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Evy Boe Madsen, tlf.: 25 10 39 23. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen, tlf.: 91 33 70 45.

Vi glæder os til at høre fra dig!


”I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005286

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet