BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en baggrund inden for skat, regnskab eller revision og kunne du tænke dig varierende arbejdsopgaver hvor nøgleordene er skat, kontrol og sagsbehandling på et højt niveau? Så skal du måske være vores nye kollega i afdelingen Små og mellemstore selskaber i Skattestyrelsen i Esbjerg.
Spændende arbejdsopgaver
Dine opgaver hos os vil primært blive kontrol og sagsbehandling indenfor udvalgte områder:
- Kontrol af hovedaktionærer og deres selskaber på skatteområdet. Her er du med til at sikre, at flest mulige hovedaktionærer og deres selskaber efterlever gældende skatte-og afgiftsregler
- Kontrol af personaktionærbeskatning ved ophør
- Sagsbehandling af anmodninger om ordinære genoptagelse af selskabers skattepligtig indkomst
- Sagsbehandling af anmodninger om ekstraordinær genoptagelse af hovedaktionærs skattepligt indkomst.
Vi har en analytisk, juridisk og regnskabsmæssig tilgang til kontrol af den skat, som selskaber indberetter. Vi arbejder med en proaktiv tilgang både til opgaveløsningen og til dialogen med virksomhederne samt deres rådgivere. Du bidrager med dine stærke og alsidige kompetencer til at løse kontrolopgaverne og sagsbehandlingen professionelt.
Faglig velfunderet i revision, selskabsskat og hovedaktionærer mv.
Du har en relevant uddannelse fx Skatteforvaltningens fuldmægtiguddannelse, diplomuddannelsen i Skatter og Afgifter, cand.merc.aud., HD-R, cand.merc. jur., Akademiuddannelsen i Skatter og Afgifter eller lignende. Du har nogle års erfaring fra et tilsvarende job, eller erfaring med selskabsskat og hovedaktionærbeskatning fra revisionsbranchen eller internt fra Skatteforvaltningen. Du er faglig velfunderet, har højt engagement og er motiveret for at lære mere.
Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til revision og/eller sagsbehandling inden for selskabsskat. Det samme er solid brugererfaring med Excel. Det vigtigste er din faglighed, dit høje engagement og motivation for at lære mere, samt at være en god teamplayer.
Din arbejdsstil er struktureret med sans for kvalitet og detaljer og med fornuftig fremdrift. Du er god til at skabe relationer og bidrager til et godt kollegaskab – det skal være sjovt og energifyldt at gå på arbejde - vi trives som et hold, sparrer med hinanden og løfter i flok. Du prioriterer det gode kollegaskab, er positiv og med et smil på læben.
Du er god til at kommunikere og udtrykker dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt, så du efterlader et professionelt indtryk af Skattestyrelsen, uanset om det er online eller ved fysiske møder ude i selskaberne.
Vi tilbyder
- Udfordrende og afvekslende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse i et team med dygtige kolleger, som du arbejder tæt sammen med
- En spændende og afvekslende arbejdsdag med mulighed for fleksibilitet, så både arbejds- og familieliv kan hænge sammen
- Mulighed for individuel og faglig kompetenceudvikling
- En mulighed for at være med til at bidrage til en høj faglighed i enheden, hvor der er fokus på god trivsel
- Omfattende introduktionsforløb med oplæring fra kolleger, der sikrer at du kommer godt fra start
Ansøgning og kontakt
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 10. maj 2024. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Anni Grandt Petersen. Send gerne en SMS til 72 38 51 17, så ringer Anni Grandt Petersen tilbage.
Samtaler afholdes i uge 22. Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Nørregade 63, 6700 Esbjerg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Esbjerg, Nørregade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029295