Speciallæge søges til afdelingslægestilling ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Esbjerg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ledig stilling som afdelingslæge ved Afdeling for Hjerne- og nervesygdomme på Esbjerg Sygehus til besættelse pr. 1. september 2023 eller efter aftale. Vi søger en dygtig og engageret neurolog med ambitioner om at videreudvikle faget.

Vi vægter dine personlige kompetencer inden for samarbejde, kvalitet og uddannelse af yngre kollegaer højt. Vi vægter ligeledes din interesse og viden inden for det cerebrovaskulære område højt og vi prioriterer uddannelse inden for halskar doppler undersøgelser.

Ud over arbejdet i det nævnte subspeciale kommer du også til at deltage i det daglige kliniske arbejde i afdelingen, såsom stuegangsfunktion på neurologisk sengeafdeling, speciallæge på FAM fra kl. 8-16, enkelte tilstedeværelses nattevagter fra kl. 15.30-08.30 samt speciallæge ambulatorier, hvor du skal tilse almen neurologiske patienter og supervisere de yngre læger.

Personer med de rette kvalifikationer vil kunne tilbydes en stilling som overlæge. Hvis man har en ph.d grad, kan et klinisk lektorat ligeledes komme på tale, eller man kan frikøbes til en ugentlig forskningsdag.

Afdelingen
Vi er en velfungerende neurologisk afdeling med egen afdelingsledelse. Der er to sengeafsnit tilknyttet med 17 neurologiske/apopleksi sengepladser i Esbjerg og 30 neurorehabiliterings sengepladser i Grindsted. Derudover modtager vi akutte patienter i FAM. Vi har regionsfunktion inden for hovedpine, trombolyse, neurorehabilitering, sklerosebehandling samt neurogene smerter (CRPS). Afdelingen har ca. 380 forløb i Grindsted pr. år, ambulant aktivitet på ca. 20.000 besøg samt 1000 udskrivninger fra sengeafdelingen i Esbjerg og 2000 udskrivninger fra FAM.

Vi er aktuelt 13 speciallæger og 12 yngre læger ansat. Derudover er der 2 neuropsykologer, 2 hovedpinepsykologer samt en deltids neurofysiolog.

Hør mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Allan Thimsen Pedersen på tlf. 30355957 eller mail: allan.thimsen.pedersen@rsyd.dk

Ansøgning
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger. Se yderligere her.

​Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tillæg for områdeansvar er en mulighed.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link. Der indhentes børneattest.

Der er ansøgningsfrist den 18. juni 2023 og ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.​

Er Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital noget for dig?
Sygehuset har høje ambitioner og ønsker at være blandt landets allerbedste. Med etablering af kandidatuddannelsen i medicin med studiestart i 2022, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.Vi er pt. 3000 medarbejdere fordelt på 3 sygehuse i regionen og har stort set alle specialer repræsenteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter faglig kvalitet, udvikling og forskning højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne sammenhængende patientforløb og en god oplevelse i mødet med sygehuset.

​Esbjerg og Grindsted sygehus samarbejder med Esbjerg kommune om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/.











INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225600&DepartmentId=21912&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet