Specialpædagog søges til nybygget specialinstitution for børn med særlige behov

dato

Specialbørnehaven Kornvangen søger en pædagog på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvem er vi:
I Specialbørnehaven Kornvangen er målgruppen af børn fra 0-6 år, med betydeligt og varigt nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne jf. Barnets lov §82-83.

Formålet er, at yde en særlig pædagogisk indsats og behandling m.v., der ikke kan dækkes i et alment dagtilbud. Eksempelvis børn med særlige udfordringer/ handicap indenfor autismespektret, genfejl, cerebral parese og epilepsi., generelt børn med et funktionsniveau, der betyder, at de er i denne målgruppe.

Specialbørnehaven har tilknyttet et Snoezelhus og et varmtvandsbassin.

I Specialbørnehaven Kornvangen er der ansat pædagoger, fysioterapeuter, pædagogmedhjælpere og vi har pædagogstuderende.

Vi er den 13. oktober 2023 flyttet tilbage i en helt nybygget specialinstitution. Hvilket betyder optimale rammer for børnenes behandling- og træning, samt for de voksne i det daglige arbejde. Både i inde- og udemiljøerne.

Vi forventer at du:

  • Har specialpædagogisk erfaring
  • Har erfaring og viden i forhold til at arbejde med ovennævnte målgruppe, og/eller er indstillet på, at søge viden og lære nyt
  • Formår at se det unikke i det enkelte barn
  • Har fokus på samt evt. viden om alternative kommunikationsformer
  • Har særlige kompetencer i forhold til samarbejde med forældre
  • Kan forholde dig kritisk til egne forudsætninger, normer og faggrænser
  • Er løsningsorienteret og fleksibel i forhold til opgaveløsning
  • Kan udfærdige skriftligt materiale og kommunikere i et præcist og konkret sprog
  • Har pc kendskab på brugerniveau
  • Har erfaring med, at arbejde med TOPI, Smitte-model og DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse), samt udarbejde ICS udtalelser
  • Forstår at skabe udviklingsstøttende kontakt med det enkelte barn
  • Observerer, blandt andet via videooptagelser, tilrettelægger, igangsætter, gennemfører, reflekterer over, dokumenterer og evaluerer en pædagogisk proces
  • Kan arbejde didaktisk og kan dokumentere og beskrive det pædagogiske arbejde på skrift
  • Kan organisere, tilrettelægge, følge op, lede og fordele i daglig pædagogisk praksis
  • Er loyal overfor fælles beslutninger, tager ansvar og udviser initiativ
  • Har hjertet med, glædes og begejstres i det specialpædagogiske arbejde med børn, forældre og kollegaer
  • Oplever det spændende og udviklende at arbejde tværfagligt
  • Er en god formidler, som gerne videndeler.
  • Oplever det vigtigt at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø, trivsel og faglig udvikling
  • Ser muligheder og ressourcer i omgivelserne, hvor der tænkes i helhedsløsninger
  • Vil indgå aktivt i arbejdet med børnene i Snoezelhuset og bassin

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job, hvor du møder fagligt velfunderede, positive og engagerede kollegaer, som gør brug af hinandens ressourcer og kompetencer
  • En arbejdsplads der er i udvikling
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver
  • Høj faglighed
  • En personalegruppe der rummer individuelle forskelligheder, hvilket betragtes som en styrke
  • Tværfagligt samarbejde
  • At du er med til at skabe kultur
  • Gensidig respekt, tillid, nærvær og involvering
  • At arbejde med specialpædagogik i en helt nybygget specialinstitution


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Pia Grumsen tlf. 27 24 12 53.

Du er velkommen til, at læse mere på Esbjerg Kommunes hjemmeside

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
25. marts 2026

Det forventes, at samtaler afholdes den 27. marts 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg Kommune, Kornvangen, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cfd8deea-cccf-4ac0-af02-71c247b57ca4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet