Stærkt specialiseret tværfagligt team søger kompetent oversygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tror på hinanden - og på at vi sammen skaber det bedste for vores patienter Er du enig med os, og bliver du topmotiveret af at skabe høj kvalificeret pleje og behandling for patienterne i samspil med skønne kolleger, så er det dig, vi gerne vil have med i vores team, som oversygeplejerske for Enhed for Lindrende Behandling.

Enhed for lindrende behandling er et selvstændigt afsnit organisatorisk hørende under Medicinsk afdeling for Mave, Gigt, Blod og Enhed for Lindrende Behandling ved Esbjerg Sygehus. Enheden arbejder i høj grad tværfagligt. Samlet er vi 14 ansatte bestående af følgende faggrupper; læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykolog og socialrådgiver.

Enheden arbejder overordnet på at udvikle og implementere en helhedsorienteret palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom. Der er tale om maligne såvel som non- maligne uhelbredelige diagnoser. Enhedens kliniske funktioner:

  • ”Udefunktion”, hvor teamet varetager symptombehandling af alvorligt syge patienter i hjemmet.
  • Tidlig palliativ indsats, hvor patienter ind visiteres i et kortere forløb tidligt i sygdomsforløbet.
  • Varetagelse af den lægelige behandling på Hospice Sydvestjylland, Esbjerg
  • Rådgivning og tilsyn på indlagte patienter på SVS deltagelse i strukturerede konferencer på afdelinger med stort flow af palliative patienter.
  • In-house funktion, med deltagelse i tavle-møder på udvalgte afdelinger. Funktionen er etableret, men forventes udbygget.
  • Ansvar for udvikling og forbedring af den palliative indsats gennem undervisning, udviklings- og forskningsprojekter både i primær- og hospitalssektoren.
  • Enheden er aktivt deltagende i uddannelse, undervisning og udvikling af den palliative indsats såvel regionalt som nationalt.
  • Enheden vægter deltagelse i nationale og internationale forskningsprojekter.
Enhed for Lindrende behandling har et veludviklet samarbejde med de kliniske afdelinger på Esbjerg Sygehus med fokus på integration af palliation. Herudover har enheden et velfungerende tværsektorielt samarbejde med Hospice Sydvestjylland, den kommunale hjemmesygepleje, praktiserende læger, praktiserende fysioterapeuter i sygehusets optageområde.

Afdelingens tre ambulatorier rummer specialerne; Medicinsk Mave og Tarm ambulatorium, Gigt- og Bindevæv ambulatorium og Blodsygdomme ambulatorium. Afdelingen råder desuden over et fælles sengeafsnit med 23 senge. Sengeafsnittet har patienter fra alle 3 specialer samt interne medicinske patienter.

Fælles for vores patienter er, at vi møder dem både i akutte og længere kroniske sygdomsforløb

Afdelingen har en afdelingsledelse, som består af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ledergruppen udgøres derudover af tre oversygeplejersker (en for sengeafsnittet, en for ambulatorierne og en for Enhed for Lindrende Behandling), fire ledende overlæger (en fra hvert speciale og en fra Enhed for Lindrende Behandling), en ledende lægesekretær og en uddannelsesansvarlig overlæge. Fælles for ledelsesgruppen er, at vi er lydhøre, involverende og kan se nye muligheder sammen med dig.

Du får:
  • Et fagligt og relationelt stærkt afsnit som er tværfagligt funderet.
  • Stærk tradition og fundament for forskning
  • Et lederjob, hvor dit ledelsesrum respekteres og giver dig næsten uanede muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Tæt makkerskab i lederteam
  • Tæt ledelsesmæssig sparring og samarbejde med erfarne ledelseskolleger, hvor dine perspektiver og inputs vægtes højt og respekteres
  • En afdelingsledelse, som ser dig som et værdifuldt aktiv i et gensidigt samspil
Du kan bidrage med:
  • Naturlig evne for at skabe relationer baseret på en anerkendende tilgang til dine kolleger og intuitive forståelse for, hvordan du understøtter den enkelte kollegas potentiale og udvikling
  • Anlæg for at skabe kultur baseret på Esbjerg Sygehus’ værdier om åbenhed, ansvarlighed, professionalisme og respekt således både patienter og kolleger føler sig set og hørt
  • Sans for teamsamarbejde, som bygger på gensidig respekt, involvering og uddelegering omkring kerneopgaven
  • Flair for systematik og planlægning, som du fleksibelt anvender i dit organisatoriske overblik
  • Fine formidlingskompetencer og evne til forandringsledelse
  • Talent for at skabe følgeskab på strategiske og politiske beslutninger ved at omsætte dem til meningsfuld retning for dine kolleger
  • Forståelse for anvendelse af data og evidensbaseret viden i din ledelse
Vores forventninger til dig:
  • Mange års erfaring i det specialiserede palliative område
  • Fagområdegodkendelse indenfor Palliativ Sygepleje
  • Du har viljen og lysten til at ville det bedste for patienten sammen med os
  • Du tør sætte dig selv i spil
  • Du vægter det gode samarbejde og arbejdsmiljø højt
  • Du agerer konstruktivt og kan tage selvstændige beslutninger
  • Stor indsigt og formelle kompetencer i det palliative område, så du er klædt på til at understøtte enhedens videre arbejde in-house og med eksterne samarbejdspartnere
  • Indsigt i et eller flere af afdelingens specialer og/eller ledelseserfaring vil være en stor fordel i forhold til nuværende forandringsprocesser i vores afdeling
  • Du har relevant lederuddannelse – eller motivationen til påbegynde lederuddannelse
Ansættelsesforhold: Stillingen er på 37 timer/ugentligt.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen:
Fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link senest 17. november. Samtaler forventes afholdt 21. november.

Vil du vide mere om din nye arbejdsplads og kommende kolleger, er du meget velkommen til at kontakte Jette Slinkert på 2172 4760.

Vi glæder os til at høre fra dig.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936396

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet